21 July, 2022 Nyheder

Politiet på razzia i Skagen

Nordjyllands politi må siges at have været stærkt repræsenteret i går, onsdag eftermiddag.

Her afholdte politiet nemlig en af de vanlige razziaer – denne gang ved Shell tanken på Frederikshavnsvej.

Her var hele 40 mand rykket ud for politiet, ligesom at færdselsstyrelsen samt motorsturelsen også deltog i onsdagens razzia.

Traditionen tro var der dels fokus på selve bilerne samt på om førerne skulle være påvirket af alkohol og/eller narkotika.

At det netop var onsdag eftermiddag at der blev udført razzia var imidlertid intet tilfælde.

Onsdag i uge 29 er nemlig helt særlig, hvor særligt Ruths Hotel er omdrejningspunktet. Det er her de store og dyre biler holder på stribe og terrassen på Ruths Hotel er booket år i forvejen til den store og traditionsrige eftermiddagsfest med skaldyr og rosé.

Derfor var det oplagt for politiet at stå ved Shell hvor mange af gæsterne kørte forbi på vej til og fra festlighederne på Ruths Hotel, samtidig med at de også kunne kontrollere biler på vej ind og ud af Skagen.

Der er heldigvis gode nyheder. For uden at sætte konkrete tal på, så oplyser Jess Falberg til TV2 Nord at “fangsten” ligger på et lavere niveau end vanligt.