• Forside
  • Nyheder
  • Politiet har fundet 1.515 kanonslag hos 16-årig skawbo
03 december, 2021 Nyheder

Politiet har fundet 1.515 kanonslag hos 16-årig skawbo

I går, torsdag fandt Nordjyllands Politi intet mindre end 1.515 kanonslag af forskellige størrelser og mærker hos en 16-årig dreng her i Skagen.

Det var et tip fra en borger som førte politiet på sporet af drengen som solgte af de mange kanonslag.

De mange kanonslag er dog, for de flestes vedkommende, kun på størrelse med en finger, kan være i en stor papkasse og vejer omtrent 20 kg ialt.

Ikke desto mindre er det stadig en alvorlig sag og politiets jurister er lige nu ved at se på sagen.

Normalt starter bødetaksten for ét kanonslag på 5.000 kr. – Men er bødestraf nok, eller skal der en form for frihedsstraf til, eventuelt “bare” betinget – Det er netop dette som juristerne hos Nordjyllands Politi er i fuld gang med at vurdere.

Hvad straffen bliver må tiden vise.