Nordjyllands Politi måtte i aktion et par gange i løbet af Pinsen.
Natten mellem fredag og lørdag, kort efter midnat måtte lægehelikopteren rekviraeres til Skagen.
Her skete der nemlig et færdselsuheld på Frederikshavnsvej.
En 21-årig mand fra Aalborg kom gående i sydlig/vestlig retning på Frederikshavnsvej. Pludselig ville manden dog over på den anden side af vejen – og det gjorde han så, endda i fuld løb – uden at kigge sig for først vel at bemærke.
Dette resulterede imidlertid i, at han blev påkørt af en 73-årig kvinde fra fredericia.
Kvinden havde efter politiets bedømmelse ikke en chance for at undvige ham, da krydsningen af vejen skete så pludseligt.
Den 21-årige mand fra Aalborg blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, dog udenfor livsfare.
Fredag omkring kl. 21.30 anholdte betjente fra Nordjyllands Politi en 49-årig mand fra Frederikshavn i Skagenstoget.
Manden blev anholdt da toget fra Skagen nåede til Frederikshavn.
Undervejs havde han vist truende og provokerende adfærd overfor flere passagerer.
Det gik dog særligt ud over en 43-årig kvinde som rejste sammen med hendes børn.
Kvinden og børnene prøvede på et tidspunkt at trække sig fra situationen og komme lidt væk fra manden. Da dette ikke lykkedes og den 49-årige mand blot fulgte med og fortsat opførte sig truende og provokerende, kontaktede hun politiet.
politiet tog hurtig affære og stod således klar da toget rullede ind på Frederikshavn station.