Fra søndag den 23. februar 2025 kan du prøve kræfter med den hastigt voksende sport Pickleball i Skagen.
Skagen Tennis og Padelklub tilbyder nu Pickleball hver søndag fra kl. 14.00 til 16.00 i Skagen Sportscenter, Hal 2.
Pickleball er en sjov og tempofyldt sport, der kombinerer elementer fra tennis, badminton og bordtennis. Den er velegnet til alle aldre og spilles med bat og en let plastbold på en bane, der minder om en badmintonbane.
Sporten vinder i disse år stort indpas både i Danmark og internationalt.
På søndag afholdes den første Pickleball-session, hvor der både vil være en introduktion til sporten og mulighed for at spille. Klubben stiller udstyr til rådighed, så du behøver ikke medbringe noget – bare tag sportstøjet på. Omklædning i hallen er mulig.
Vi glæder os til at se dig til klubbens nye aktivitet – hver søndag kl. 14.00, lyder det fra arrangørerne.
Det koster kun 25 kr. per gang via MobilePay (602601), mens unge under 15 år spiller gratis.
For mere information kan du kontakte klubbens Pickleball-ansvarlige, Martin Møller, på telefon 22 43 62 19.