31 juli, 2021 Nyheder

Oversigt: Covid-19 på byens restauranter

Den seneste uge er smitten steget i Skagen – Værst er det gået ud over restauranternes tjenere, hvorfor flere af byens restauranter, for både gæsternes og personalets skyld, har valgt at lukke ned for nogle dage eller er kommet med ændringer – læs med herunder.

Jakobs Café & Bar

Holder lukket i dag – Sørger dog for iskolde fadøl ude foran caféen.

Skagen Bryghus

Skagen Bryghus er LUKKET
På grund af endnu et tilfælde af covid smitte og dermed flere i nærkontakt, som skal i isolation. Så har de set sig nødsaget til at lukke i dag, lørdag d.31/7 og søndag d.1/8.

De forventer at kunne åbne igen på mandag d.2/8-21 med reduceret personale og dermed reduceret pladser, hvis ikke der kommer flere positive pcr tester. Alle ansatte testes løbende……

pakhuset

Da de desværre har modtaget endnu et positivt testsvar hos en medarbejder, ser de sig nødsaget til at lukke igen.

De ønsker, forståeligt nok, ikke at tage nogen chancer. De ønsker ikke udsætte, hverken personalet eller gæster for smitterisikoen.

Café Knuth’s og Skagen Rooftop

Cafeen holder lukket i dag, da de har 2 tjenere som har fået et positivt testsvar.

begge steder åbner op igen på mandag kl. 17

Skagen Fiskerestaurant

Fra i går, fredag d. 30 juli, har de hos Skagen Fiskerestaurant valgt, at gæster fremover også skal vise corona-pas når man vil sidde på deres udendørs terrasse.
Dette gør de af hensyn til både gæsternes og personalets sikkerhed.

Green’s

Hos Green’s har de, grundet den stigende smitte i Skagen, valgt at aflyse dagens live musik.

Desuden har de indført et forhøjet afstands krav indendørs. Det betyder at der i øjeblikket kun er 4 borde i hvert lokale til siddende gæster. Udendørs er hvert tredje bord fjernet så der er mere plads mellem gæsterne.