• Forside
  • Kultur
  • ”Originalerne” udstiller på Skagen Odde Naturcenter!
07 maj, 2026 Kultur

”Originalerne” udstiller på Skagen Odde Naturcenter!

Søndag den 10. maj 2026 kl.14-16 er der fernisering af FOF’s Kunstskole Bifrosts årlige elevudstilling, som denne gang bliver vist på Skagen Odde Naturcenter.

Udstillingen kan opleves helt frem til juli måned.

Åbningstalen klokken 14.00 holdes af Estrid Due Hesselholt.

Mange kender sikkert Bifrost-kunstnerne Kenneth Rasmussen, Mathias Iversen og
Heidi Juul Brinch Hansen fra DR’s tv-serie ”Originalerne”, som lige nu kan ses på DR1 tirsdag aften.

Kenneth Rasmussen har det sidste halve år været aktuel med en stor soloudstilling på
Arken Museum for Samtidskunst.

På udstillingen i Skagen udstiller alle skolens elever og lærere: maleri, tegning, akvarel, grafik, keramik og strikkede installationer.

Til ferniseringen kan man møde kunstnerne og opleve deres værker på tæt hold.

Det er også muligt at købe kunstværker til meget rimelige priser.

Kunstnerne fra Bifrost i Randers har udstillet i en række lande blandt andre Finland, Frankrig, Tyskland, USA, Australien og i Japan, hvor der lige nu hænger to Bifrost udstillinger.