Fra på torsdag d. 20. Maj tilbyder Hjerteforeningen som noget nyt Hjertemotion i Skagen.
Hjertemotion er Hjerteforeningens motionstilbud til hjertepatienter.
Hjertemotion forløber som udgangspunkt i 32 uger pr. år og deltagerne mødes til 1 times
motion efterfulgt af en ½ time socialt samvær om ugen.
Hvad er hjertemotion?
Hjertemotion er motion i trygge rammer, der varetages af en fysioterapeut.
Hjertemotionsholdet er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, BeneFiT Skagen og
Frederikshavn kommune.
Søger tovholder
Vi mangler en tovholder! Hvis du har lyst til at være frivillig tovholder på holdet, må du
meget gerne rette henvendelse til holdets kontaktperson hos Hjerteforeningen – [email protected]
Som tovholder er du bindeled mellem Hjerteforeningen og holdet, og du står bl.a. for at
samle holdet efter træningen til det sociale samvær – Vi introducerer dig selvfølgelig til
opgaven.
I forårssæsonen 2021 foregår træningen udenfor fra uge 20-27.
Træningstid: torsdage kl. 14-15 – efterfulgt at 30 minutters socialt samvær.
Træningssted: Mødested ved hovedindgangen til Sundhedscentret, Hans Baghs vej 23,
9990 Skagen.
Pris: 265 for 8 gange – Tilmeld dig her