Uge 42 byder på masser af aktiviteter for både store og små

Efteråret har meldt sin ankomst, og i Skagen betyder det hverken stilstand eller mørke dage – tværtimod. Uge 42 står nemlig i oplevelsernes tegn, og hele byen summer af liv, kultur og hygge. Museer, attraktioner, natursteder og butikker byder på et væld af aktiviteter, så der er rig mulighed for at nyde ferien på toppen af Danmark.
Vejrguderne har endda bebudet godt og solrigt vejr med milde vinde hele ugen, så det er bare at komme afsted!
Nedenstående guide er udarbejdet i samarbejde med vores gode samarbejdspartnere hos Toppen af Danmark
På Skagens Museum er der hele ugen åbent værksted, hvor børn og voksne kan slippe kreativiteten løs inspireret af skagensmalernes motiver. Her kan man arbejde med farver og materialer, og samtidig opleve museets nye store særudstilling Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen. Det åbne værksted har åbent hver dag fra kl. 10.00 til 15.00.
De kunstinteresserede kan også besøge Anchers Hus og Drachmanns Hus, som begge holder åbent i efterårsferien. Her træder man direkte ind i kunstnernes historiske hjem og får et unikt indblik i livet bag lærredet.
Hos Ørnereservatet er efterårsferien spækket med aktiviteter. Hver dag kl. 15.00 afholdes de populære forevisninger med rovfugle, hvor havørne, vandrefalke og Stellersørnen Kamtjatka flyver frit henover publikum.
Børn kan deltage i en spændende skattejagt i udstillingen, og der er mulighed for at møde de tamme ugler Papaya og Delta, som spiller en vigtig rolle i ugens formidling.
Derudover kan man deltage i en særlig konkurrence, hvor præmien er en eksklusiv træningstur med Peter Frank Wenzel og Stellersørnen Kamtjatka – en oplevelse, man sent glemmer. Efter dagens oplevelser kan man nyde varm kakao med flødeskum i den hyggelige lounge.
Læs mere på eagleworld.dk.
Ved Det Grå Fyr venter et væld af naturaktiviteter.
Læs mere på detgraafyr.dk.
Musikken spiller også i efterårsferien. Skagen Kammermusikfestival åbner den 15. oktober i Skagen Kirke med koncerten Drøm, og fortsætter med koncerter på både Skagens Museum, Kappelborg og Brøndums Hotel gennem hele ugen.
På Kulturhus Kappelborg kan man den 17. oktober opleve den musikdramatiske forestilling En Strøm af Toner, og dagen efter går Nanna Larsen & Ivan Pedersen på scenen med deres efterårstour.
For de yngre gæster står Skagen Handel bag “Uhyggelig eftermiddag” torsdag d. 16. oktober kl. 15.00 – 17.30.
Flere lokale virksomheder inviterer indenfor i efterårsferien.
Hos Skagen Salmon kan man den 13., 15. og 17. oktober komme med på rundvisning i den 28.000 kvadratmeter store højteknologiske laksefabrik – et fascinerende indblik i bæredygtig fødevareproduktion i verdensklasse.
Den 17. oktober åbner S. 486 Sajoni, en 28 meter lang rejetrawler, dørene for publikum. Her får man en sjælden mulighed for at opleve fiskeriet tæt på og høre om livet til søs.
Begge oplevelser skal bookes på forhånd via Toppen af Danmark
Hos Bolcheriet Skagen er der hver dag mulighed for at følge den populære bolchekogning live, og den 13. oktober kan børn desuden prøve at lave deres egen slikkepind.
Hos Farm Fun i Ålbæk er der åbent alle dage kl. 10.00–17.00 med masser af dyr, leg og friluftsliv, mens Dino Golf og Skagen Fodboldgolf begge holder åbent hele ugen for de aktive familier.
Vil du opleve naturen fra hesteryg, tilbyder Langagergaard i Kandestederne guidede rideture på islandske heste.
Og naturligvis kører Sandormen dagligt til Grenen, hvor de to have mødes – en klassisk Skagen-oplevelse for både lokale og gæster.
Book billet til filmene på skagenbio.dk
I svømmehallen i Skagen Kultur- og Fritidscenter er der desuden udvidede åbningstider hele ugen:
Efterårsferien i Skagen er med andre ord fuld af muligheder – uanset om man søger kunst, kultur, natur eller hyggelige familieaktiviteter.
Så tag jakken på, og oplev Skagen i et nyt lys – for i uge 42 sker der noget overalt i toppen af Danmark.