Efter mere end to årtier i hjertet af Skagen har Lena, indehaver af modebutikken INtermezzo, besluttet at takke af og lukke butikken – en beslutning der træder i kraft til efteråret. Men allerede nu er det store ophørsudsalg skudt i gang, og det betyder stærkt nedsatte priser på hele butikkens udvalg af stilfulde sommerstyles – Dog ikke nye efterårsvarer.
INtermezzo har siden sin spæde begyndelse i mindre lokaler på Sct. Laurentii Vej været en anerkendt modebutik for både lokale og besøgende. For 11 år siden – i februar 2014 flyttede butikken til de nuværende, større lokaler, og her har Lena gennem det seneste årti, sammen med hendes lille team af dedikerede medarbejdere budt velkommen med deres sikre blik for kvalitet, stil og personlig service.
I anledning af det forestående ophør, har Lena fyldt butikken med en lang række af sæsonens bedste styles, og du kan nu gøre et kup på modetøj i høj kvalitet – perfekt til den danske sommer.
Butikken er sat til leje eller overtagelse, og Lena håber, at nogen vil føre det traditionsrige lokale videre. Hun er klar til at hjælpe nye lejere godt i gang, og det er muligt at overtage både butikslokaler, det smukke arkitekttegnede interiør samt – hvis ønsket – navnet og de eksisterende kontakter til leverandører.
Det er dog, naturligvis, helt op til en kommende lejer, hvordan rammerne skal bruges – Der er ingen krav om videreførelse.
Ejendomsmægleropstillingen for lejemålet kan ses her:
👉 https://nordicals.dk/ejendomme/9990/skraavej/n401955/e3862
Du kan desuden følge med og se de aktuelle kollektioner og nyheder på butikkens hjemmeside:
👉 https://intermezzo-skagen.dk/
Detaljerne omkring selve lukningen og sidste åbningsdag meldes ud senere, men lige nu og hele sommeren igennem gælder det om at få gjort en god handel hos en af Skagens mest velkendte og stilfulde butikker.
Lena glæder sig til at tage godt imod både gamle og nye kunder gennem den sidste tid i INtermezzo.