• Forside
  • Nyheder
  • Opdateret: Hovedvejen spærret i begge retninger grundet ulykke
18 June, 2023 Nyheder

Opdateret: Hovedvejen spærret i begge retninger grundet ulykke

En ulykke har søndag ved 13-tiden spærret hovedvejen i begge retninger.

Den eksakte position for ulykken er endnu ukendt, men beskeden lyder fra beredskabet at det er mellem Skagen og Ålbæk – så kør varsom!

Både politi og det lokale beredskab fra både Skagen og Ålbæk er på stedet.

Der er meldinger om fire involverede biler.

Beredskabet beder trafikanter give plads til diverse udrykningskøretøjer,

Tidshorisonten for en genåbning af vejen er endnu ukendt.

Opdatering kl. 13.26

Ifølge Nordjyllands Politi er alle personer i de involverede biler nu kommet ud af bilerne.

Opdatering kl. 13.56

Ulykken er sket ved Skagen Sydstrand Camping mellem Hulsig og Bunken. Der er således ingen alternative veje udover toget hvis man her og nu skal til eller fra Skagen.

Der er tilkaldt adskillige ambulancer samt en lægehelikopter til stedet, det vides dog endnu ikke hvordan de impliceres tilstand er. Det eneste vi ved på nuværende tidspunkt er at alle er kommet ud af bilerne.

Opdateret kl. 15.39

Der er meldinger om flere kilometer lange køer på begge sider af ulykken.

Der er endnu ingen tidshorisont på, hvornår vejen forventes genåbnet.