Kort efter kl. 8 her onsdag morgen er der udbrudt brand i en campingvogn på Poul Eeg Camping ved Bøjlevejen i Skagen.
Det er endnu sparsomt med informationer, men de lokale brandmænd er på vej til stedet.
Tak til den opmærksomme læser som ved sin morgendukkert på Sønderstrand pludselig kunne se massiv røg på himlen – vi sætter altid pris på jeres tips.
Vi holder jer naturligvis opdateret her på Skagen Nyt
Campingvognen som kort efter kl. 8 onsdag morgen brød i brand er nu udbrændt og der er kun få og små rester tilbage af det der for et par timer siden var en campingvogn.
De lokale brandfolk var indtil for få minutter siden på stedet med to brandbiler, ligesom en ambulance og politiet var til stede.
Vognens ejere var ligeledes til stede på pladsen.
Det vides endnu ikke hvad der var årsagen til branden, men ifølge vores oplysninger skulle der ikke være sket alvorlige personskader, selvom ejerne af vognen og de øvrige gæster samt medarbejdere naturligvis er rystede over den chokerende start på dagen.
Herunder har vi samlet et galleri samt video fra stedet – fotograf: Kristoffer Vangsted.