30 oktober, 2026 Nyheder

Opdateret: 80-årige Hans fundet i god behold

Opdatering kl. 07.35:

Hans er fundet i god behold ved Martec / Skagen Skipperskole og er tilbage på plejehjemmet.

Nordjyllands Politi takker for hjælpen fra skawboerne.

Oprindelig artikel:

Politiet efterlyser 80-årige Hans i Skagen – forsvundet fra plejehjem i nat

Nordjyllands Politi beder fredag morgen borgerne i Skagen om hjælp til at finde den 80-årige Hans, som i løbet af natten er forsvundet fra plejehjemmet Drachmannsvænget i Skagen.

Ifølge politiet er Hans forsvundet i tidsrummet mellem klokken 01.00 og 03.00 natten til fredag den 30. oktober.

Han lider af demens og er ifølge politiet ikke i stand til at tage vare på sig selv.

Politiet har udsendt følgende signalement

Hans beskrives som 80 år gammel, cirka 175 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han har kort, lyst hår og bærer firkantede briller.

Ved sin forsvinden var han iført grå joggingbukser, en trøje med lynlås, muligvis mørkeblå, samt mørke sko.

Kontakt politiet på 114

Nordjyllands Politi opfordrer alle, der har set Hans eller har oplysninger om, hvor han kan befinde sig, til at kontakte politiet på telefon 114.

Efterlysningen blev udsendt fredag morgen klokken 05.50.

Skagen Nyt opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og hjælpe med at dele efterlysningen, så Hans forhåbentlig hurtigt kan komme tilbage til Drachmannsvænget i god behold.