Nu kommer der nyt liv i det gamle posthus
Det gamle Posthus på Chr. X’svej ved Aldi, får nyt liv Kristi Himmelfartsdag den 26. Maj, når Mikkel Stig, indehaver af Bikes4sale og Bikes4rent, åbner dørene for en ny stor butik.
Forretningerne flytter fra Skagavej, hvor der har været butik siden 2017. Butikken var på 68m2 og i de nye lokaler i Det gamle Posthus, er der 700m2 at udfolde sig på og dermed er det nok Nordjyllands største cykelforretning arealmæssigt.
I godt en måneds tid, har der været arbejdet med at gøre lokalet klar, nedrivning af mure og lofter, maling og tusind af andre ting, så der har næsten været arbejdet i døgndrift.
Lokalet står nu lyst og venligt, og i tidens ånd er meget af inventaret lavet af genbrugsmaterialer, så kunderne møder nok et mere råt lokale, end de er vant til.
Ellers er alt ved det gamle, hvor der lægges stor vægt på kvalitet og service. Vi forhandler kun cykler i en kvalitet vi kan stå inde for, og især el-cykler er i stor vækst. Vi forhandler de kendte mærker, men vi har også masser af spændende og anderledes cykler. Desuden forhandler vi også Cargocykler med plads til børn, el-løbehjul, scooter til el eller benzin og kabinescooter, udtaler Mikkel Stig. Bikes4sale, har også en webshop, som er i stigende vækst. I lokalet er der også indrettet et stort område til reparationer, og rigtig mange klares samme dag. Servicen med at afhente cykler til reparation bibeholdes selvfølgelig også siger Mikkel Stig.
Som noget nyt, indrettes der en shop in shop med cykler fra Cube, som er et tysk kvalitetsmærke indenfor montainbikes og trekking cykler, og det er virkelig noget, som jeg forventer mig meget af siger Mikkel Stig.
Udlejning af cykler har også været et område i vækst og med den nye beliggenhed, forventer Mikkel Stig en kraftig stigning. Med den nye webside ”Bikes4rent”, bestiller kunderne on-line og det er noget rigtig mange benytter sig af.
Lørdag den 4. juni kl. 13-16, inviter Bikes4sale hele byen til at kigge indenfor på Chr. Xvej 8 ved Aldi, til en forfriskning og Mikkel Stig håber rigtig mange vil kigge indenfor.