• Forside
  • Nyheder
  • Nyt gulv lukker Skagen Bageri & Café i 11 dage: sidste åbningsdag er i dag
04 januar, 2026 Nyheder

Nyt gulv lukker Skagen Bageri & Café i 11 dage: sidste åbningsdag er i dag

Der bliver stille i begge ender af Skagen, når Skagen Bageri & Café lukker midlertidigt fra i morgen, mandag den 5. januar.

Årsagen er, at der skal lægges nyt gulv i bageriet, og da alt bagværk produceres i Vesterby, får arbejdet også konsekvenser for Skagen Bageri & Café i Østerby.

Begge afdelinger holder derfor lukket fra og med mandag den 5. januar og åbner først igen fredag den 16. januar.

Søndag den 4. januar bliver dermed sidste chance for at få fyldt posen med det, mange forbinder med en god start på dagen og en hyggelig weekend: sprøde rundstykker til morgenbordet, rugbrød til madpakken og kage til eftermiddagskaffen.

Skagen Bageri & Café oplyser, at lukningen skyldes det nødvendige arbejde med gulvet i bageriet, og at man derfor ikke kan opretholde produktionen i perioden.

Bagerierne forventer at være klar igen fredag den 16. januar.