• Forside
  • Nyheder
  • Nye visualiseringer offentliggjort af det nye Maskinrummet
19 juli, 2023 Nyheder

Nye visualiseringer offentliggjort af det nye Maskinrummet

Der er efterhånden godt gang i byggepladsen hvor det nye Maskinrummet skal bygges.

Derfor har A/S Trigon i samarbejde med Henning Kjeldsen og Maskinrummet i dag offentliggjort en række nye visualiseringer af byggeriet.

Her kan man blandt andet se at der bliver en fantastisk smuk havudsigt oppe fra Havnevej, i det at Maskinrummets to bygninger er placeret således at kun gangbroen i glas er i synsfeltet oppe fra Havnevej.

Dette giver således en mere eller mindre uforstyrret havudsigt oppe fra midtbyen hvilket uden tvivl kommer til at gøre turen fra gågaden og ned gennem Havnevej endnu mere betagende.

Derudover ses det på visualiseringerne at der opføres et fyrtårn som en del af den østlige bygning. Her ligner det at der skabes et nyt udsigtspunkt i midtbyen, med en imponerende udsigt ud over store dele af Skagen Havn samt indover det meste af Skagen by.

Derudover er der ikke de store overraskelser fra de første visualiseringer som blev offentliggjort sammen med selve projektet.

Det bliver i den grad spændende at følge med i byggeriet i de kommende måneder hvor der uden tvivl bliver mere og mere at se og følge med i udenfor byggepladsens hegn.

Herunder kan du se hvad A/S Trigon selv skrev i forbindelse med offentliggørelsen af de nye visualiseringer:

https://www.facebook.com/AktieselskabetTRIGON/posts/pfbid02MEDJoPPoxsPwEW3eF3wY3ZVbLWWjTqSa7qycQFvB779qSPitmCQTN4XB7j7PwvJPl