Bent Lyngsø er ny mand i front for Restaurant Skagen Strand i Hulsig. Med hans store erfaring i et køkken og iderigdom ser fremtiden dermed lys ud for feriecenterets restaurant.
Bent har på kort tid formået at omlægge konceptet til et mere familievenligt koncept. Dette sker på baggrund af, at størstedelen af feriecenterets gæster netop er børnefamilier.
Fokus er derfor også på at skabe en restaurant hvor der er plads til alle og hvor priserne samtidig ikke skræmmer nogen væk.
Menuen er samtidig forenklet en del. Dette betyder dog på ingen måde at der ikke er nok at vælge imellem. Hele familien vil således uden problemer kunne finde noget som de vil elske,
Den forsimplede menu har naturligvis heller ingen negativ betydning på råvarerne som selvfølgelig er friske og i god kvalitet. Det er netop den gode kvalitet som danner grundlag for de mange gode retter der serveres hos Restaurant Skagen Strand.
Hver fredag og lørdag serveres der ligeledes en dagens ret. Alle fredage er det stegt flæsk alt imens at det på lørdage er flæskesteg med det hele.
Det er imidlertid ikke kun i den hyggelige restaurant den lækre mad kan nydes. Der er nemlig ligeledes mulighed for at svinge indenom efter lidt take away.
Du kan få alle de lækre retter som også serveres i restauranten med dig hjem. Dette gælder også det overdådige udvalg af smørrebrød.
Nu er det således ingen sag at invitere familien eller gæster på nem, men lækker mad.
Take away Kan bestilles alle åbningsdage. Bestilles på dagen, senest kl 11.00 på tlf. nr. 22 79 91 11.
Selvom Bent først nu er ved for alvor at finde på plads i restauranten på feriecenteret Skagen Strand, så er der allerede nu planer for hvordan stedet kan udvikles.
Han vil dog ikke ud med mere specifikke planer, men påpeger at såvel feriecenteret Skagen Strands gæster såvel som sommerhusgæster og beboere i området roligt kan begynde at glæde sig.
Personligt er Bent glad for at have fået denne unikke mulighed for at drive Restaurant Skagen Strand videre og glæder sig til at hilse på såvel områdets beboere og sommerhusejere som feriecenterets gæster.
Den søde juletid anes også hos Restaurant Skagen Strand. Han har ikke alene uimodståelige julefrokostmenuer som kan hentes ud af huset, men tilbyder også at stå for madlavningen både juleaften og nytårsaften.
Ved julefrokostmenuerne kan du vælge imellem hele 3 forskellige menuer. Der er den simple-, den udvidede og den luksuriøse julefrokostmenu. Uanset hvilken menu du vælger, er du sikret kvalitet og smag i særklasse – se nærmere på menuerne lige her.
Juleaften kan du vælge imellem and eller flæskesteg, ligesom der er 2 forskellige forretter og desserter at vælge imellem. Du vælger selv om du vil bestille 2- eller 3 retter. Se mere om juleaftensmenuerne lige her.
Nytårsaften skal året sluttes af med manér. Her har Bent og resten af teamet på Restaurant Skagen Strand igen din ryg. Her har de sammensat en uovertruffen menu med både en apetizer, 3-retters menu og lidt sødt til kl. 24. Se mere om menuen lige her.
Én ting er sikkert – hos Restaurant Skagen Strand går man hverken skuffet eller sulten fra bordet.