• Forside
  • Nyheder
  • Ny aftale sikrer vedligeholdelsesopgaver af Forsvarets skibe til Skagen
22 January, 2024 Nyheder

Ny aftale sikrer vedligeholdelsesopgaver af Forsvarets skibe til Skagen

En ny aftale sikrer en langt smidigere proces når Forsvarets skibe fremover skal vedligeholdes.

En ny aftale med Karstensens Skibsværft i Skagen og 11 andre danske skibsværfter skal gøre processerne omkring vedligehold af Forsvarets flåde langt nemmere og mere overskueligt.

Med aftalen mellem Forsvarsministeriet og de 12 værfter vil de enkelte vedligeholdelsesopgaver dermed ikke skulle i store og langsommelige udbud.

Fremover sendes disse opgaver derimod i såkaldte miniudbud mellem de 12 værfter.

Dette sikrer ikke alene en hurtigere proces, men også at skibene vedligeholdes her i Danmark, på danske værfter.

Dette sikrer også arbejdspladser – dels her i Skagen, men også i eksempelvis Strandby, Frederikshavn og Hirtshals.

Den nye aftale træder i kraft allerede i denne måned og løber frem til 2031.

Herunder kan du se en liste over de værfter der er med i aftalen:

  • Karstensens Skibsværft
  • JOBI Værft
  • Orskov Yard
  • Hirtshals Yard A/S
  • Assens
  • Petersen & Sørensen (Svendborg)
  • Faaborg
  • SØBY
  • FAYARD
  • HVIDE SANDE
  • GRENAA
  • Brdr. Petersen Gilleleje