Onsdag aften den 21. september indvies en ny lyssætning på Skagens kendte vartegn – den fine stråtækte Kragskov mølle. Det er Kystmuseet Skagens Venner, der har sponsoreret den nye lyssætning, og i anledning af indvielsen så er der åbent hus på Kystmuseet Skagen, hvor alle er velkomne.
Kragskov mølle lå i Jerup indtil 1952, hvor den blev købt og flyttet til Skagen Fortidsminder (i dag Kystmuseet Skagen), og her har den stråtækte mølle været et kendt vartegn lige siden.
Da møllen stadig er et fint vartegn for Kystmuseet i de historiske omgivelser i Vesterby, så ville man fra museets side gerne fremhæve den stråtækte mølle ved at sætte lys på den om aftenen. Derfor kontaktede man Kystmuseet Skagens Venner for at spørge, om de ville sponsorere den nye lyssætning.
I venneforeningen var man ikke i tvivl om, at en lyssætning på møllen ville fremhæve museets fine vartegn og dermed også museet, så derfor var der enighed i foreningens bestyrelse om at sige ja.
Etableringen har været forsinket på grund af globale leveringsproblemer, men nu er lyskasterne endelig monteret, og på onsdag den 21. september skal lyset indvies officielt.
I den særlige anledning er der åbent hus på Kystmuseet Skagen fra kl. 18:30-20:30, og der vil også være et lille glas til de fremmødte gæster. Kl. 19:00 byder direktør Henrik Gjøde Nielsen fra Nordjyllands Kystmuseum velkommen, hvorefter formanden for Kystmuseet Skagens Venner Erik Hatt holder åbningstale.
Når lyset tændes kl. 19:15, så vil Gasterne synge fire stemningsfulde sange som fejring af begivenheden.
Hos Kystmuseet Skagens Venner glæder formand Erik Hatt sig til at få indviet lyset på møllen og udtaler:
Af hensyn til den aktuelle forsyningssituation så vil lyset kun være tændt på udvalgte tidspunkter.