Vil du gerne stoppe eskaleringen af Den Kolde Krig eller hjælpe en gammel guldgraver med at finde sin skjulte skat? Så har du det ligesom mange nordjyder. I løbet af vinteren har Escape Skagen nemlig oplevet voksende interesse fra legebørn i alle aldre fra hele Nordjylland, som har taget turen til Skagen for at prøve kræfter med stedets escape room og udendørsspil.
Escape Skagen har eksisteret i fire år. I starten var det mest skawboere og byens mange turister, som fandt frem til Skagens tidligere, kommunale kommandocentral. Bunkeren huser nu tre spil, som familier, venner eller kolleger kan løse med kreativitet og samarbejde.
En af nordjyderne, som har fundet frem til Escape Skagen, er Christian Thellufsen fra Aabybro. Han besøgte for nyligt bunkeren sammen med familien, som valgte spillet, der foregår i Harrys guldmine.
I alt har 106 personer anmeldt Escape Skagen På TripAdvisor. Heraf har 98 kunder givet topkarakteren – excellent – til spillene og værterne i Escape Skagen.
“Noget må vi gøre rigtigt. Vi har bare fået fantastisk respons på spillene og omgivelserne, siger Pia Larsen. Hun er medejer af Escape Skagen og har været med til at designe spillene, som får pulsen op, når gåderne skal løses, mens uret tikker ned.
Efterhånden kommer en tredjedel af gæsterne kørende fra Nordjylland. Det glæder ejerne, at spillene er værd at køre efter.
Escape Skagen er etableret i en bunker, som blev bygget under Den Kolde Krig. Den historie er selvfølgelig taget med som tema i et af de to rum. Der er også mulighed for at prøve kræfter med to udendørsspil, der sender spillerne på opdagelse i Skagen by. Spillene har forskellige sværhedsgrader, men kan spilles af alle fra 7 år og opefter.
Se mere eller book tid på www.escapeskagen.dk og følg Escape Skagen på Facebook.