Naturbranden i Skagen Klitplantage er torsdag eftermiddag blusset op igen i et nyt område.
Det var en sejler ude i Aalbæk Bugt der varskoede beredskabet om kraftig røgudvikling på ny.
Nordjyllands Beredskab fik hurtigt en drone i luften og konstaterede at der var opstået brand i et nyt område lige syd for den eksisterende brand.
Den nye brand er bredt ud på et 100 x 100 meter stort areal, men er på nuværende tidspunkt under kontrol.
Beredskabet frygtede at det ville brede sig – vinden var nemlig i retning af et område med lyng, hvilket – hvis branden fik fat, ville være katastrofalt.
Derfor arbejdede de intensivt på at slukke den nye brand.
Den massive indsats ved den nyopståede brand tager naturligvis indsats fra efterslukningen.
Nordjyllands Beredskab fastholder dog planen om at alt synlig brand er slukket i løbet af aftenen og det meste af mandskabet dermed kan hjemsendes.
Natten til fredag forventer man at kunne overgå til brandvagter.
Man vil dog ikke udelukke at branden kan blusse op på ny igen.
Læs mere om brandens forløb lige her
Billeder af det oprindelige brandhærgede område:
Fotograf: Kristoffer Vangsted