• Forside
  • Nyheder
  • Morgentur på stranden endte med hjælp fra Redningsstationen, ambulance og akuthelikopter
03 juni, 2024 Nyheder

Morgentur på stranden endte med hjælp fra Redningsstationen, ambulance og akuthelikopter

Mandag morgen var en kvinde ude og gå en frisk morgentur med hendes to hunde på Skagen Nordstrand.

Umiddelbart efter klokken 08 endte den ellers fredelige gåtur desværre i en alvorlig faldulykke.

Kvinden kaldte derfor efter assistance via 1-1-2.

Akutberedskabet kaldte dog hurtigt på hjælp fra kollegerne hos Skagen Redningsstation, som kort tid efter ankom til stedet og assisterede.

Nærmest samtidig med redderne fra Skagen Redningsstation ankom også Akuthelikopteren fra Aalborg som heldigvis lykkedes med at lande på selve stranden, hvilket gjorde det betydeligt lettere for redderne på stranden.

Ambulanceredderne og redderne fra Skagen Redningsstation fik først og fremmest stabiliseret den tilskadekomne kvinde og fik hende over på båren, så hun kunne transporteres det sidste stykke over til helikopteren.

Lægen ombord på helikopteren vurderede på stedet at kvinden havde brækket hoften.

Da kvinden var kommet godt afsted med Akuthelikopteren pakkede såvel ambulancen som redderne fra redningsstationen sammen og returnerede til stationerne.

Redderne fra Skagen Redningsstation kunne dog ikke holde helt fri endnu, da de havde lovet at agere hundepassere indtil at den tilskadekomne kvindes søn kom og hentede dem – en opgave som redderne dog, tydeligvis nød (se billedarkivet nederst i artiklen).

Ifølge redderne skal man i al fald lede længe efter SÅ søde hunde.

Da hundene var afhentet blev bilen støvsuget og vasket, så alt er klar til næste opgave.