16 februar, 2025 Nyheder

Mand ramt af skud lørdag aften i Ålbæk

 

En uoverensstemmelse mellem to personer udviklede sig lørdag eftermiddag til en skudepisode i Ålbæk, hvor en mand blev ramt af et luftgevær. Episoden fandt sted omkring kl. 17.30 på privat grund ved en villa i byen.

Ifølge Nordjyllands Politi startede hændelsen som et skænderi, der eskalerede, da den ene part truede den anden med et luftgevær.

“De havde været oppe at skændes, og så truede den ene person den anden med det her luftgevær. Han ender med at sende et skud afsted, lidt ligesom dét, de bruger i Fårup Sommerland.”

– Forklarer vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Politiet understreger, at situationen fandt sted på et lukket område, og at der derfor ikke var fare for naboer eller forbipasserende.

“Det foregik på privat grund, så naboerne kan være helt rolige.”

– Forsikrer vagtchefen.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt gerningsmanden er blevet sigtet eller anholdt. Nordjyllands Politi efterforsker sagen nærmere.

Kilde: TV2 Nord