• Forside
  • Kultur
  • Mads Toghøj er beæret og taknemmelig over tildelingen af stor og prestigefyldt pris
16 marts, 2024 Kultur

Mads Toghøj er beæret og taknemmelig over tildelingen af stor og prestigefyldt pris

Det er tydeligvis en rørt og meget, meget glad og taknemmelig Mads Toghøj som denne morgen sætter ord på gårsdagens hændelser.

Her blev det offentliggjort at han til sommerens Skagen Festival vil blive tildelt den prestigefyldte pris Den Danske Folkemusikpris 2024.

Her dagen derpå sætter han følgende ord på:

“Kære Allesammen Jeg skulle lige lande og bearbejde og tage de Indtryk ind som dagen igår bragte med sig.

Det er strømmet ind med mange hundrede lykkeønskninger til mig og det varmer mit hjerte. Det er også helt vildt at det er mig der er udvalg til at modtage Folkemusik prisen 2024.

Jeg er beæret, taknemmelig, stolt og udmyg. Jeg er lidt i chok og havde virkeligt ikke set det komme at lille mig skriver sig ind i rækken, sammen med store navne som Lars Lilholt, Allan Olsen, Tom Paxton, Sebastian, The Dubliners og mange flere!
Det er da helt vildt og næsten ikke til forstå!

Det er et kæmpe skulderklap og en flot anderkeldelse af branchen, som jeg stolt vil tage imod. Det betyder jo også at der er nogen der har lagt mærke til hvad det er jeg render og laver, når jeg går og skriver mine sange!

For mange år siden, 17 år siden faktisk, var jeg ved en håndlæser. Hun sagde at jeg engang ude i fremtiden vil modtage stor hæder for noget jeg havde skrevet i tekst enten i form af en bog eller sangtekster!

Det lagde jeg ikke så meget i dengang, da jeg mest var maler der.., men den poppede da lige op her til morgenkaffe! Gud ja! Der er mere i mellem himmel og jord!

Og nu vi er ved det håber min gamle morfar ( Fisker Thomas) og min far Ole Toghøj sidder oppe på skyerne og har en ligeså dejlig dag som mig. Jeg sender dem er varm og kærlig tanke en dag som denne og synes næsten at kunne mærke den også går tilbage til mig!

Kæmpe tak til Skagenfestivalen for hæderen og kæmpe stor tak til alle jer der bakker mig, mine sange og min musik op! Uden var hverken jeg eller sangene noget! TAK! ❤️ Kh.Mads

Mads Toghøj

Her fra Skagen Nyt ønsker vi Mads stort tillykke med den store og ikke mindst velfortjente hæder!