• Forside
  • Nyheder
  • Luna Ristorante slår dørene op i Skagen om få dage
12 March, 2024 Nyheder

Luna Ristorante slår dørene op i Skagen om få dage

Som vi kunne fortælle tidligere på året vender Luna Ristorante tilbage til Skagen Rooftop.

Sidste sommer var Vildane og Albert Kelani sammen med deres team for første gang. her faldt de pladask for Skagen – hvilket man jo sagtens kan forstå som skawbo eller gentagende gæst i byen.

Denne gang er det dog på fast basis – de har nemlig lukket restauranten i Randers og satser nu fuldt ud på restauranten i Skagen.

De seneste måneder har der derfor også været travlt med dels lukning af restauranten i Randers og flytning af familien og medarbejdere til Skagen.

Efter måneders hårdt arbejde er parret Vildane og Albert Kelani og deres dedikerede team nu i gang med de sidste forberedelser.

Hvis alt går som forventet slår Luna Ristorante således dørene op allerede nu på fredag d. 15. marts.

Åbningstiderne fra start vil være alle dage fra 11.00 – 23.00.

Hos byens nye italienske restaurant kan du udover en god og personlig betjening se frem til god gedigen italiensk mad når det er bedst.

Hos Luna Ristorante går de ikke på kompromis med hverken håndværket eller de gode og friske råvarer.

Du kan således roligt begynde at glæde dig til store smagsoplevelser, fantastisk service og en af byens mest betagende udsigter allerede fra på fredag.

Spændende ting i støbeskeen

Parret Vildane og Albert Kelani og hele deres team ser i første omgang frem til at kunne slå dørene op og byde de første gæster velkommen i restauranten på Skagen Havnefront.

Det betyder dog på ingen måde at de ikke allerede har gjort sig store og gode tanker om fremtiden.

Her håber de at kunne komme op med lidt påskeretter – eller måske endda en speciel påskemenu.

Derudover går de med planer om at starte en ny vinklub, hvor du for et relativt beskedent beløb om året vil kunne købe vin til helt crazy priser, samt få rabat på din regning når du spiser hos Luna Ristorante.

Mere om disse og andre kommende aktiviteter vil komme løbende.

I første omgang skal de sidste ting klargøres og råvarelageret samt vinlageret fyldes godt op frem imod fredagens åbning af Luna Ristorante i Skagen.

Du kan booke bord på tlf: 53 70 65 35

Luna Ristorantes Menu- og Vinkort