17 juli, 2023 Nyheder

LøkkeFonden inviterer til rosehavefest i Skagen

I morgen tirsdag d. 18. Juli kl. 16 – 18 inviterer Lars Løkke Rasmussen og hans fond LøkkeFonden alle interesserede til et arrangement i den gode sags tjeneste.

LøkkeFonden holder nemlig en ‘rosenhave fest’ til fordel for de drenge, som har brug for en støttende hånd til at styrke læring, trivsel og fællesskab – fra dreng på kanten til ung i fællesskabet.

Arrangementet finder sted hos Bamsemuseet og Iscafeen på Oddevej 2A.

Pølsevognen vil stå klar med ristede pølser, baren stå klar med kolde øl og friske drinks og fondens stifter Lars Løkke Rasmussen står klar til at servicere i den gode fonds tjeneste.

Lars Løkke Rasmussen og hele LøkkeFonden håber at flest muligt vil komme forbi og støtte op projektet og få en hyggelig eftermiddag i forhåbentligt godt vejr!