Igen i år holder Lions Skagen-Anna Ancher julestue. Der sælges flotte juleting og andre hjemmelavede kreative produkter, som alle er lavet af nogle af klubbens medlemmer, som året igennem har været ihærdige og kreative.
Julestuen er beliggende i Galleri Mile på Jens Klarupsvej 8 i Skagen.
Første åbningsdag er på lørdag, den 19. november, og der er åbent hver dag i hele uge 47. Sidste åbningsdag er søndag den 27. november. Åbningstiden er fra klokken 11.00 til klokken 16.00.
Som sædvanligt går overskuddet fra salget til humanitære formål og ofte til lokale donationer, så kom og gør en god handel, hvor du både glæder dig selv med det , du køber, men samtidig støtter et godt formål.
Så kig forbi julestuen og bliv i julehumør. Vi ser frem til dit besøg.