04 maj, 2023 Nyheder

Krydstogtsæsonen starter med tre anløb i næste uge

Et sikkert tegn på at sommeren og det gode vejr nærmer sig er dét tidspunkt på året hvor de første krydstogtskibe anløber Skagen Havn.

Netop det tidspunkt er vi gudskelov ved at være over os – for krydstogtsæsonen i Skagen anno 2023 lægger fra kaj i næste uge!

Tirsdag d. 9. maj: Viking Jupiter

Det er skibet Viking Jupiter fra Viking Cruises der med sine op imod 930 passagerer og 465 besætningsmedlemmer får æren af at skyde krydstogtsæsonen i gang her i Skagen.

Skibet kommer fra København og står til at anløbe Krydstogtkajen på tirsdag, d. 9. maj kl. 08.00 og fortsætter rejsen mod Oslo kl. 18.00.

Onsdag d. 10. maj: AIDAnova

Allerede dagen efter får vi besøg af en af de helt store krydstogtskibe – nemlig AIDAnova fra Aida Cruises.

Skibet har en kapacitet på helt op imod 6.654 passagerer samt 1.646 besætningsmedlemmer og er således også det største krydstogtanløb på kalenderen i år. Onsdagens anløb er dog langt fra skibets eneste anløb i Skagen i år.

AIDAnova har nemlig hele 13 anmeldte anløb til Skagen i år med det sidste anløb så sent som d. 7. november.

AIDAnova anløber krydstogtkajen kl. 08.00 og afgår igen kl. 18.00.

Søndag d. 14. maj: Britannia

Næste søndag gælder det så det halvstore krydstogtskib Britannia fra P&O Cruises.

Skibet har en kapacitet på op imod 3.647 passagerer samt 1.398 besætningsmedlemmer.

Skibet står til at ankomme og ligge til kaj ved Krydstogtkajen kl. 09.00 og afgår igen kl. 17.00.

Stor krydstogtsæson i vente

Vi går i det hele taget en stor – endda muligvis rekordstor krydstogtsæson i vente her i Skagen i år.

Således er der 68 anmeldte anløb med hvad der tilsammen løber op i op imod 184.879 cruise gæster samt 60.684 besætningsmedlemmer.

Du kan få overblik over årets mange krydstogtanløb lige her.