Kristian Ditlev Jensen indsat som sognepræst i Raabjerg Sogn: forårslys, fællessang og en prædiken om tro og tvivl

Søndag den 1. marts blev Kristian Ditlev Jensen indsat som ny sognepræst i Raabjerg Sogn ved en indsættelsesgudstjeneste i Ålbæk Kirke – på en solbeskinnet forårsdag, hvor lyset nærmest gjorde kirkerummet til en del af fortællingen.

Som en særlig gestus i anledning af årets første forårsdag var en af gudstjenestens salmer Kaj Munks smukke “Den blå anemone”, der ramte både tidspunkt og stemning præcist. Salmen blev en poetisk indramning af dagen: en ny begyndelse, et nyt kapitel og et sogn, der tager imod sin nye præst.

Indsættelsesgudstjeneste i Ålbæk Kirke

Indsættelsen fandt sted ved en højtidelig og varm gudstjeneste, hvor menigheden var samlet for at byde Kristian Ditlev Jensen velkommen i embedet i en fyldt Ålbæk kirke

Dagen bar præg af både højtidelighed og nærvær – og af at der var tale om mere end en formel indsættelse: det var samtidig en markering af, at en ny tid nu begynder i Raabjerg Sogn.

Kristian Ditlev Jensen har som tidligere omtalt allerede et forhold til Skagen Odde, og med indsættelsen søndag blev det også tydeligt, at han selv oplever det som at vende hjem til et sted, han kender – og et fællesskab, han gerne vil være en del af.

Prædikenen: “Jeg tror – hjælp min vantro”

Ved indsættelsesgudstjenesten holdt sognet nye pastor selv prædikenen. Dagens evangelium var fra Markus-evangeliet og fortæller om en far, der kommer til Jesus med sin søn, som plages af en ånd. Disciplene har forsøgt at hjælpe, men kunne ikke – og i mødet med Jesus råber faren de ord, der bliver prædikenens omdrejningspunkt:

“Jeg tror – hjælp min vantro.”

I prædikenen foldede Kristian Ditlev Jensen især sætningens dobbelte klang ud: at tro og tvivl ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men ofte eksisterer side om side.

Han tog menigheden med helt ind i sproget og pegede på, hvordan en lille grammatisk detalje i den græske grundtekst ændrer forståelsen: at “vantroen” ikke blot handler om personen, men om situationen – om det sted i livet, hvor man ikke kan få tingene til at hænge sammen.

Det bliver dermed ikke et krav om “at tro rigtigt”, men en bøn om hjælp netop dér, hvor troen ikke rækker.

Prædikenen kredsede om det, mange kan genkende: at man kan håbe og være bange på samme tid, tro og tvivle på samme tid – og at det ikke er en fejl, men en del af det at være menneske.

Et af de centrale budskaber var, at tro ikke er noget, man skal præstere sig frem til, men noget, man kan komme med, sådan som den er – også når den er halv, usikker eller famlende.

“De fleste af os står midt imellem”

Med et roligt, reflekterende blik satte Kristian Ditlev Jensen ord på, at vi ofte tænker tro og tvivl som modsætninger, men at dagens tekst viser noget tredje: et menneske, der står midt imellem.

Og netop den ærlighed – nødråbet – bliver i prædikenen beskrevet som selve troens kendetegn: at tro er at række ud. Ikke at være stærk i sig selv, men at rette sig mod den, der kan bære én, når man ikke kan selv.

Han sagde blandt andet, at han som præst ofte står “på tvivlernes side” – ikke fordi tvivl er målet, men fordi det er dér, livet trækker vejret, og hvor det, der betyder noget, også bliver levende.

Tro uden tvivl kan blive hård og skråsikker, lød pointen, mens tro med tvivl kan være åben, menneskelig og levende.

En ny begyndelse i Raabjerg Sogn

Indsættelsesgudstjenesten i Ålbæk Kirke blev på den måde både en velkomst til en ny præst og en påmindelse om, at kirken også rummer det uafklarede, det sårbare og det, vi ikke helt kan få styr på.

Og måske var det netop derfor, Kaj Munks “Den blå anemone” passede så godt på dagen: en forårssalme om det, der spirer frem – selv når jorden stadig er kold.

Efter indsættelsesgudstjenesten var menigheden inviteret til en hyggelig og uformel reception i Ålbæk Idrætscenter.

Med indsættelsen søndag er Kristian Ditlev Jensen nu officielt præst i Raabjerg Sogn.