08 november, 2022 Nyheder

Købmand i julehumør

Købmand Kasper i Rema 1000 Ålbæk er i julehumør.

Derfor har han valgt at støtte med 25.000 kr til Dansk folkehjælp, der hvert år hjælper mange tusindvis af fattige, danske børnefamilier til en juleaften ligesom som alle andre.

Mange familier er økonomisk trængte. Stigende energipriser og inflation presser familierne. Dem, der i forvejen har det sværest, er ofte hårdest ramt.

”I den nuværende situation er der ekstra brug for hygge og god julestemning. Det vil vi gerne være med til at sørge for”, siger købmanden Kasper

I et brev fra Erik Sørensen fra dansk folkehjælp skrives der:

Tusind tak for donationen på 25.000 kr. til vores Julehjælp 2022.

Tak til dig for at tænke på os og derefter overbevise KFI-Fonden til at yde denne donation. Tak til KFI-Fonden.

Donationen vil sammen med øvrige bidrag blive anvendt til uddeling af Julehjælp til ca. 175 familier i Frederikshavn kommune.

Vi henvender os med vores Julehjælp til familier med enlig forsørger og hjemmeboende børn under 18 år, og hvor familiens eneste indtægt er kontanthjælp eller lignende ydelse.

Uddelingen sker efter ansøgning, som skal opfylde ovennævnte sociale krav for at komme i betragtning.

Med denne donation er I med til at give en lidt bedre jul for ca. 175 familier og ikke mindst ca. 300 børn.

Endnu engang tusind tak til dig købmand Kasper og din sponsor KFI-Fonden.

Rigtig glædelig jul til dig, dine medarbejdere og alle øvrige omkring jer.

Venlig hilsen

Erik Sørensen

Julehjælpen er støttet af købmandsfonden, KFI Erhvervsdrivende Fond, via en uddeling.