25 July, 2023 Det sker

Karmaklubben inviterer til dansefest i Skagen

Torsdag aften lægger Café Knuth gulv til en kæmpe dansefest når Karmaklubben inviterer indenfor til en pop up dansefest i Skagen.

Karmaklubben blev startet i København for 15 år siden og har afdelinger i hele landet.

Årsagen til Karmaklubbens etablering er, at stifteren Lone Rasmussen blev irriteret over “kødmarkedsstemningen” i nattelivet – samt over, at musikken blev for ‘dunk-dunk-agtig og især at nattelivet først starter ud sidst på aftenen… hvor hun er træt.

Så hun startede en slags privat fest med offentlig adgang for folk, der elsker gode drinks og et spækket dansegulv og ikke gider kødmarkedet og natteroderi.

I Skandinavien holder folk ofte op med at gå ud, når de får en kæreste – og jeg satte mig for at lave om på det.

Karmafesterne kan med Lone Rasmussens ord sammenlignes med stemningen til et bryllup eller en rund fødselsdagsfest.

Vores lokalafdeling i Aalborg kører på fjerde år med udsolgte fester, og gæsterne har kørt fra Thisted, Frederikshavn, Hjørring og Hirtshals for at komme til karmafest derude.

I anledning af den store opbakning i vores Nordjyske lokalafdeling lægger vi an til et brag af en dansefest i Skagen på torsdag hos Café Knuth.

En del af vores gæster fra landets andre afdelinger også kommer forbi, så det bliver en dejlig dansefest.

Til efteråret starter vi en lokalafdeling i Hjørring – så den gode karma har i den grad vokseværk i Nordjylland.

Dansefesten i Skagen

Karma i klipklappere Nu afholder vi en skøn sommerfest i Skagen – kom i klip-klappere, shorts eller flyverdragt – alt afhængig af vejret. Kom som du er – eller tag din mand, kone, ferieflirt, veninde, ven eller nabo under armen -til sommerdansefest og vær med til at sprede danseglæde og god karmatil vores pop up fest i Skagen på torsdag.

Karmaklubben har lavet fester for det voksne publikum i 15 år og findes nu i 11 byer. Normalt holder vi fri i juli, men i år vil vi danse i sommerlandet og sprede den gode karma, så vi danser i klipklappere i lækre Skagen denne sommer.

KOM OG VÆR MED

Danseglæde giver god energi til hverdagen og ferien. Derfor er vi glade for at kunne invitere til sommerfest, allerede fra kl. 20.00, hvor DJ’en åbner op for dansegulvet med glad musik fra de sidste fire årtier – og de største hits lige nu.

Der er 2 slags billetter:

Dansebillet 125 kr. Haps din billet her >> https://ezme.io/c/lB/WUfs

Danse og middag 290 kr. Haps din billet her >> https://ezme.io/c/lB/WUfN

PROGRAM

Vi går til bords kl. 18, husk en trøje – det kan være køligt. På buffeten er salater, falafel og kylling. Der er ikke faste pladser, så kommer du solo, sætter du dig blot og hygger med de andre. Kommer I flere, kan I sætte jer sammen.

Springer du fællesmiddagen over, så kom kl. 20 når dansegulvet åbner.

Kl. 22 går vi hen på Havnevej nr. 16, hvor din billet er gældende – her kan vi danse hele natten uden at forstyrre naboerne.

Kom og nyd gode drinks, danseglæde og god karma i lange baner. Vi glæder os til at se alle jer til en kanon dansefest.

Velkommen til en skøn aften, hvor danseglæde, fed musik og stærkt fællesskab er i centrum, både på og udenfor dansegulvet!

Karmaklubben er dansefester for danseglade mennesker, som savner flere private fester, hvor alle er velkomne. Dansegulvet åbner med fuld knald på kl. 20.00 og DJ’en spiller fede og dansevenlige numre fra før og nu.

Du kan selvfølgelig købe alverdens drikkevarer på stedet: Sjusser og god karma går fint sammen

OM KARMAKLUBBEN

Karmaklubben er for os, der elsker at danse og som savner flere fester. Fester, som ikke handler om, man er single eller har en bestemt alder. Men som handler om at have en fed fest med dans, sjusser og glade mennesker. Vores formål er:

  • At skabe rammerne for en god aften, hvor du kan få dine batterier ladet op, så du kan tage mere overskud med ud i hverdagen.
  • At have fokus på en festlig aften for alle – med eller uden partner.
  • At lave fester der starter tidligt, så du både kan feste igennem og være frisk næste dag eller gå videre i byen, uden nødvendigvis at ligge på langs hele næste dag.
  • At skabe venlig og imødekommende atmosfære, der skaber rammerne for en fed fest.

Musikstil

Dansevenlig musik! Poppet, glad dansemusik – klassikerne og frem til nutidens radiohits.

Vi spiller IKKE rap, ikke rock og ikke sjælere. Vi samler danseglade folk, men har også masser af plads til alle os, der helst står i baren, drikker drinks og vipper lidt med tæerne.

Læs mere om Karmaklubbens koncept på http://www.karmaklubben.dk/ny-i-karmaklubben