21 august, 2023 Kultur

Karen Blixen på Kappelborg

Karen Blixen skrev dele af “Den Afrikanske Farm” på Brøndums Hotel. Nu er hun tilbage med anekdoter fra opholdet i Afrika. På Kulturhus Kappelborg kan du i dagene 23. – 25. august møde Karen Blixen i levende live gengivet af skuespiller Anne Lilballe i en anmelderrost optræden som den legendariske storyteller. I samarbejde med Skagen Bibliotek og Skagen Biograf præsenteres BLIXEN Kavalkade med tre forskellige muligheder for at opleve Karen Blixens dragende liv som forfatter, pioner og eventyrer. Ved BLIXEN Live onsdag aften møder du Karen Blixen i nutiden. “Hvad hvis Karen Blixen levede i dag”? Det har skuespilleren Anne Lilballe reflekteret over, og sammen med publikum undersøges publikums spørgsmål i en åben og underholdende dialog, hvor Karen Blixens livsmottoer, essays og udtalelser danner omdrejningspunkt for svar på nutidige temaer. Torsdag præsenteres BLIXENS BREVE seks af Karen Blixens intense breve fra hendes sidste fire dramatiske år i Afrika. Fredag kan den biografiske dokumentarfilm “An African Nights Dream” af Elisabeth Kapnist opleves med efterfølgende skål i bobler og et personligt møde med storytelleren. Anne Lilballe har Rungstedlundfondens tilladelse til at dramatisere Storytelleren og optræde i rollen som BLIXEN Kavalkade i Skagen er støttet af Frederikshavns kommunes “De frie midler”. Alle er velkomne.

Storytelling med Karen Blixen
FOTO: Rikke Steenvinkel