• Forside
  • Kultur
  • Kappelborg ønsker godt nytår med en god nytårsnyhed!
08 januar, 2026 Kultur

Kappelborg ønsker godt nytår med en god nytårsnyhed!

Et af årets absolutte højdepunkter på Kulturhus Kappelborg er den traditionsrige Nytårskoncert i januar – og i år er ingen undtagelse.

Lørdag den 17. januar er der hele tre nytårskoncerter på programmet. Klokken 11.00, klokken 16.00 og klokken 19.30, som er koncert inklusiv nytårstaffel.

På to timer blev koncerten klokken 11.00 udsolgt, da billetterne blev frigivet i november.

Og selvom der kun er få billetter tilbage til de andre to koncerter, klokken henholdsvis 16.00 og 19.30, så er der trods alt stadig billetter at få.

Så hvis du også gerne vil lade champagnepropperne springe sammen med Det Jydske Underholdningsorkester og Nordjyske Strygere under ledelse af dirigent Vagn-Egon Jørgensen, og med Klitkoret og årets solister, så det er bare med at skynde sig ind på Kappelborgs hjemmeside og sikre sig en billet!

Koncerten klokken 19.30 har meget få billetter tilbage, og koncerten klokken 16.00 har få billetter tilbage.

Årets solister

  • Cæcilie Norby
  • Mads Toghøj
  • Sopran, Annika Synnøve Beinnes
  • Mezzosopran, Julie Husballe Hansen
  • Tenor, Petter Moen
  • Og som altid konferencier, Jens-Christian Wandt

Årets program byder på musik af blandt andre Burt Bacharach, Bizet og H.C. Lumbye.

Find billetter lige her