Hver dag finder man Birgit Karla Bach Olesen i køkkenet hos Iscaféen i Skagen, hvor hun med stor kærlighed og håndelag langer klassisk smørrebrød over disken til både lokale og besøgende. Nu har hendes populære smørrebrød sikret hende en fornem nominering som deltager i Danmarks Bedste Smørrebrød 2025.
Smørrebrødet fra Iscaféen er alt andet end tilfældigt. Her er det Birgits sikre hånd, gode råvarer fra bl.a. Slagter Munch samt sans for detaljen og for den god smag, der gør forskellen.
Nu har DU mulighed for at hjælpe Birgit hele vejen til førstepladsen. Hvis du nogensinde har sat tænderne i hendes højtbelagte smørrebrød – eller bare vil bakke op om en lokal ildsjæl, der hver dag giver sine gæster en bid af noget af det bedste Skagen har at byde på – så kan du være med til at stemme.
Send en SMS med teksten
SMØR 106 til 1414
(Det koster almindelig SMS-takst + 3 kr.)
Vil du vide mere om konkurrencen og se de andre nominerede, kan du læse mere her:
🔗 Opdag Danmark – Danmarks Bedste Smørrebrød 2025
Så er spørgsmålet bare: Får man Danmarks bedste smørrebrød i Skagen? Det kan du være med til at afgøre – stem og spred ordet!