
Ejerne bag Spisehuset Skagen - Casper Kjær og Michael Frølich glæder sig til den søde juletid.
Når julen nærmer sig, handler det om hygge, traditioner og ikke mindst god mad.
Hos Spisehuset i Skagen er julefrokosten et af årets absolutte højdepunkter, hvor de to ejere Michael Frølich og Casper Kjær, sammen med deres team gør sig ekstra umage for, at gæsterne blot kan læne sig tilbage og nyde en aften fyldt med smag, kvalitet og julestemning sammen med dem de holder af.
Fra fredag den 21. november til lørdag den 20. december åbner Spisehuset Skagen dørene for åben julefrokost hver fredag og lørdag.
Her kan grupper på alt fra 2 til 70 personer samles i husets hyggelige rammer, hvor køkkenet disker op med klassiske juleretter, tilberedt med respekt for råvarerne og med fokus på den gode smag.
Spisehuset er kendt for sin høje kvalitet, og julemenuen er ingen undtagelse. Her er det hjemmelavet og veltilberedt fra første til sidste servering – fra de sprøde frikadeller og den cremede hønsesalat til den traditionsrige ris a la mande med kirsebærsauce.
Prisen er 599 kr. pr. person inklusiv fri bar med øl, vin og vand fra kl. 18.00 til 22.30.
Der kan reserveres bord på mail: info@spisehusetskagen.dk eller på telefon: 98 44 26 24
Ønsker man at holde julefrokosten hjemme eller på arbejdspladsen, kan julefrokosten naturligvis også bestilles som takeaway.
Her får man de klassiske retter med hjem, klar til servering – perfekt til at skabe julehygge i egne rammer.
Der er desuden mulighed for at udvide menuen med tilkøb, så julebordet kan blive præcis, som man ønsker:
Bestiller man hele molevitten, giver Spisehuset en lille ekstra julehilsen med – Nemlig herlige smørbagte julesmåkager til kaffen.
Bestilling kan ske via Spisehuset Skagens hjemmeside.
Minimum 6 kuverter, bestilles senest 3 dage før afhentning.
Hos Spisehuset handler julefrokosten ikke kun om at servere klassiske, smagfulde retter – men at gøre det med omhu.
Råvarerne udvælges med fokus på kvalitet, og køkkenet arbejder altid med kokkehåndværket i centrum.
Resultatet er retter, der både smager som traditionen foreskriver og som emmer af den kærlighed til mad, som Spisehuset Skagen er kendt for.
Med åben julefrokost i huset og muligheden for takeaway sikrer Spisehuset Skagen, at der er noget for alle, der ønsker at nyde en god og velsmagende julefrokost i Skagen, lavet fra bunden af ærlige råvarer – hvad enten det er hos Spisehuset Skagen, i selskabslokale, med kolleger eller hjemme i stuen.