Det bliver et brag af en kamp når Danmarks U17 drenge skal spille mod Østrigs ungdomshold på Skagen Stadion.
Skagen Idræts Klub (SIK) havde i 2020 75 års jubilæum, men på grund af covid-19 blev 75 års jubilæet kun fejret ved en mindre reception.
– Derfor vil vi nu fejre jubilæet med alle vores medlemmer og Skagen by den 3. september 2021 kl. 17.00 på Skagen Stadion, fortæller Jens Sømand Larsen der er formand for SIK.
Henning R. Jensen og hans søn Jan R. Jensen fra Skagen sportscenter havde foreslået, at vi lavede et samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU) om en ungdomslandskamp i Skagen for, at markere jubilæet, fortæller Jens Sømand Larsen.
Henning R. Jensen der er tidligere formand for klubben og i dag æresmedlem og tidligere mangeårig næstformand for DBU, har stadig mange gode kontakter i DBU, og kunne derfor fremlægge et forslag om et samarbejde med DBU. Forslaget blev godt modtaget af både SIK og DBU der meddelte, at man gerne ville lave en velfærdsalliance med Frederikshavn Kommune, som nu er blevet en realitet.
I mere end 40 år har SIK´s venner været en trofast støtte for SIK og igen til dette arrangement bakker vennerne op med frivillig arbejdskraft.
Udover at bakke op omkring forskellige arrangementer, har SIK´s venner lavet det traditionsrige og populære fiskebord i uge 29. Herudover er der lavet sociale arrangementer for klubbens ungdomsspillere. SIk´s venner har de sidste 42 år kunne bidraget med over 5 mio kr. til SIK´s ungdomsafdeling.
Fonden Skagen Stadion, som er stiftet lige inden årtusindeskiftet har til formål, at danne den gode ramme for SIK med gode baner og gode forhold for SIK. Anlægget har en høj kvalitet til glæde for SIK, men også for Skagen Sportscenter og Skagen Kultur & Fritidscenter.
– Alle aktører kan i fællesskab afvikle Skaw Cup, Mini Skaw Cup, Høst Cup, og træningslejre for både indenlandske og udenlandske klubber, som benytter Skagen Stadion, mens udøverne bor hos ovennævnte samarbejdspartnere og på byens hoteller.
Jens Sømand Larsen
Skagen Stadion har i juni 2021 omlagt stadionbanen og den står foran den officielle indvielse fredag 3. september 2021.
SIK’s håb er at få en sensommer eftermiddag, hvor alle får en god oplevelse og indbyggerne i Skagen By samt vores gæster får en super oplevelse i en flot kulisse, der bygger videre på det sammenhold vi oplevede under Sommerens EM, som fortsætter i Skagen.