Er du erfaren i økonomistyring, regnskabsaflæggelse og budgetlægning og har du lyst til at arbejde med et bredt spektrum af økonomiopgaver – fra den daglige bogføring til måneds- og årsafslutningen og i den forbindelse kontakt til selskabets revisor? Vil du være en del af en frisk og uformel arbejdsplads, så er denne stilling måske lige noget for dig!
A/S Læsø Fiskeindustri søger en fuldtids økonomimedarbejder. Virksomheden har afdelinger i Skagen, Frederikshavn og med hovedsædet på Læsø.
A/S Læsø Fiskeindustri er en af verdens førende producenter og eksportører af jomfruhummere, og eksporterer hovedsageligt til restaurations- og hotelbranchen i Sydeuropa. Vi har en lang tradition for gode produkter af høj kvalitet. Virksomheden er hovedsageligt ejet af lokale fiskere og hjertevarme mennesker med tilknytning til Læsø, eller virksomheden på anden vis. Dette sikrer, at historien om Læsø og jomfruhummerne bliver bibeholdt og udbredt.
Du vil få en afvekslende hverdag, hvor du i samarbejde med resten af teamet kommer til at varetage virksomhedens økonomifunktioner. Det øvrige team består af vores bogholdere, og du får direkte reference til virksomhedens CEO.
En stilling i en virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for højt til loftet, og dygtige og engagerede kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen. Mulighed for hjemmearbejdsdag, og der vil være arbejdsdage på såvel fastlandet som på Læsø. Primære arbejdssted vil være Skagen.
Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pensionsordning og mulighed for kurser/efteruddannelse er en del af lønpakken.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Bjarne Kronborg på telefon 96 79 42 30 eller på mail: bjarne@laesofish.dk
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsforløbet, når den rette medarbejder er fundet.
Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:
Indrykket:22/12/2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt