• Forside
  • Nye forpagtere søges til Saxilds Gaard

Skagens Museum søger nye forpagtere til Saxilds Gaard:

En café med bageri i de legendariske gule længer ved siden af Anchers Hus.

Drømmer du om at drive et sted, der har rødder i historien og fødder på vej ind i fremtiden? Så skal du læse videre.

I Saxilds Gaard har der været bageri siden skagensmalernes tid, hvor det blev drevet af familien Saxild, der i øvrigt var gode venner med naboerne Anna og Michael
Ancher samt deres datter Helga.

Siden dengang har Saxilds Gaard oplevet lidt af hvert, og der er blevet serveret alt fra æggekage og sort kaffe til surdejsbrød og kombucha, enten inde eller ude under
åben himmel, og Saxilds Gaard har dannet rammen om fine, fælles oplevelser fyldt med mad, drikke og kunst.

HVAD?

Saxilds Gaard er en café og bageri, som ligger på Markvej 4 i Skagen. Den består af den gamle gulkalkede længe med rum til café- eller restaurant samt bageriet i den
nyere sorte længe.

Bag Anchers Hus ligger en vidunderlig økologisk køkkenhave, som passes og plejes af museets gartnerteam, hvor forpagterne af Saxilds Gaard får adgang til krydderurter og pynteblomster som bidrag til madlavning og borddækning. I Anchers Have er der hybenbuske, æbletræer, pæretræer og mirabelletræer, som også kan bruges altefter årstiden.

HVORDAN?

Skagens Museum ønsker, at Saxilds Gaard bliver drevet med saft, kraft og er åben i alle sæsoner.

Caféens åbningstider skal som udgangspunkt følge åbningstiderne i Anchers Hus, dvs. dagligt fra 10-16 i husets åbningsperiode.

Du/I ønsker at indgå i et samarbejde med Skagens Museum, og er vild med idéen om at samarbejde tæt med museet om arrangementer og forskellige andre tiltag hen
over året.

Skagens Museum har et stort, strategisk fokus på at skabe levende haver på vores tre matrikler – Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus – og
Saxilds Gaard spiller en stor rolle i forhold til at skabe liv i haven ved Anchers Hus året rundt.

HVEM?

Vi søger nye forpagtere, der brænder for at skabe liv og stemning omkring caféen og bageriet – ikke kun i sommersæsonen, men gerne hele året.

Som vores kommende samarbejdspartnere er I engagerede værter, der sætter gæsten i centrum og skaber en helhedsoplevelse, hvor serveringerne og stedet går hånd i hånd.

I har sans for kvalitet og æstetik, og I ser værdien i at være en aktiv del af fællesskabet omkring museet.

Sammen med museet ønsker I at udvikle et tæt og nytænkende samarbejde, hvor caféen og bageriet bliver naturlige samlingssteder, der både understøtter stedets identitet og åbner for nye tiltag.

Kort sagt leder vi efter forpagtere, der med engagement, åbenhed og samarbejdsglæde kan være med til at videreføre og udvikle Saxilds Gaards’ historie – til glæde
for både gæster og lokalsamfund.

SÅDAN ANSØGER I

Send et kreativt oplæg (maks. 5 A4-sider), der kort fortæller:

  • Hvem I er (profil, nøglekompetencer og erfaring).
  • Hvorfor I ønsker at være aktører på Saxilds Gård.
  • Hvad jeres koncept bygger på (mad-/brødfilosofi, drikke, service, kvalitet og æstetik).
  • Hvordan I ser stedet udvikle sig over årene (sæsonforlængelse, fællesskaber, samarbejde med museet, nye aktiviteter/tiltag).

Send meget gerne jeres ansøgning til info@skagensmuseum.dk senest d. 15. november 2025 kl. 12:00. Vi indkalder til dialog møder umiddelbart derefter.

SPØRGSMÅL?

Kontakt chef for drift, bevaring og sikkerhed: Michael K. Jensen på: tlf. 51 52 66 90 eller e-mail: mkj@skagensmuseum.dk

Vi glæder os til at høre fra jer!

Spørgsmål til jobbet

Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:

98 44 64 44

info@skagenskunstmuseer.dk

Skagenskunstmuseer.dk/

Skagens Museum

Vigtige datoer

Indrykket:15/10/2025

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt