• Forside
  • Karstensens Skibsværft A/S søger malerinspektør

Karstensens Skibsværft A/S søger malerinspektør

Har du lyst til at stå for finish på fremtidens skibe på Danmarks største nybygningsværft?

Vi er på udkig efter en ny kollega til vores team af malerinspektører. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer med hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Stillingen har primært ansvar for koordinering og opfølgning på aftenholdets opgaver, hvor du sikrer, at arbejdet udføres i henhold til både kvalitet og tidsplan.

Vores overfladebehandlinger udføres af underleverandører, og din opgave bliver derfor at planlægge og koordinere malerarbejdet i samarbejde med projektleder og dine kollegaer.

Hos os bliver du en del af et team med forskellige baggrunde og erfaring, hvor vi lægger vægt på samarbejde, engagement og ansvarlighed. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge – uanset alder og uddannelsesmæssig baggrund – hvis motivationen er der.

Malerinspektøren har det overordnede ansvar for maleprocessens udførsel og dermed følgende opgaver:

  • Planlægge udførsel af overfladebehandlinger ud fra skibenes afleveringsdatoer og øvrige faggruppers opgaver.
  • Formidle plan til underleverandørerne og følge op på at de angivne terminer opfyldes.
  • Sørge for at virksomhedens regler og politikker overholdes bl.a. med hensyn til sikkerhed og miljø.
  • Koordinere og sikre kvalitet af overfladebehandlingen i samarbejde med produktionschefen for Nybygning, teamet af malerinspektører og øvrige arbejdsledere.
  • Løbende at afklare snitflader til andre faggrupper, blandt andet ved deltagelse i byggemøder.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med overfladebehandlinger.
  • Er interesseret, nysgerrig og har gå-på-mod.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, og har lyst til at indgå i et tværfagligt team.
  • Eventuelt har erfaring med ledelse af medarbejdere, og kan bidrage til at optimere arbejdsgange og motivere dine medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med en solid ordrebog for de kommende år.
  • Uformel, solid og ambitiøs arbejdsplads blandt engagerede kollegaer.
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedssikring.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Torben Beierholm (Produktionschef for Nybygning) på 26 87 41 21 / tob@kaship.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning sendes til: job@kaship.dk
Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale

Karstensens Skibsværft A/S sætter en ære i gennem effektiv produktion og i samarbejdet med kunden at udvikle, bygge og reparere skibe og fiskefartøjer af høj kvalitet, samt at være en velfungerende arbejdsplads for sine medarbejdere. Der bygges årligt 5-6 nybygninger og foretages 150 – 180 reparationer og ombygninger på alle typer skibe om året. Karstensens Skibsværft og KS Elektro beskæftiger over 600 medarbejdere i Skagen.
Se mere på www.karstensens.dk

Spørgsmål til jobbet

Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:

98441311

job@kaship.dk

Besøg vores hjemmeside

KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S
Vestre Strandvej 19

Vigtige datoer

Indrykket:31/03/2026

Ansøgningsfrist: 26. maj 2026