Tirsdag den 11. juni markerer en særlig dag i Skagen, hvor Jakobs Café & Bar fejrer deres 25-års jubilæum.
Siden åbningen tilbage i forrige årtusinde – nærmere bestemt fredag d. 11. juni 1999, har caféen været en fast og elsket del a byens puls.
Nu inviterer Jakob og hans team alle til en hyggelig reception for at fejre dette imponerende milepæl.
Fejringen foregår naturligvis på selve dagen for det imponerende jubilæum og starter kl. 15:30 og fortsætter til kl. 18:30.
Alle er velkomne til at deltage i receptionen, hvor der naturligvis vil blive serveret lækker mad og forfriskende drikkevarer.
For at sætte den rette stemning, vil husorkestret Tennessee Plates underholde med live musik.
Dette legendariske band har været en fast del af Jakobs Café gennem årene og vil uden tvivl skabe en festlig atmosfære på denne særlige dag.
Som en ekstra fejring vil Jakobs Café fra kl. 18:30 til 20:30 tilbyde deres populære Jakobs Cheddarburger og fish’n chips til en særlig jubilæumspris på kun 25 kr. pr. ret.
Det er en enestående mulighed for at nyde nogle af caféens klassikere til en usædvanlig lav pris.
Vær opmærksom på, at disse retter kun sælges i huset og ikke som take away.
På grund af den forventede store tilstrømning af gæster, anbefales det at reservere bord på forhånd. Det sikrer, at du og dine venner eller familie kan nyde festlighederne og de gode tilbud uden besvær og vigtigst af alt, at i ikke går forgæves.
Jakob Sund og hans dedikerede team ser frem til at fejre denne særlige dag sammen med deres mange stamgæster såvel som nye besøgende.
Kom og vær med til at fejre 25 fantastiske år med god mad, skøn musik og dejligt selskab på Jakobs Café & Bar i Skagen.
Du booker dit bord lige her
Praktiske Oplysninger:
Velkommen til en festlig dag fyldt med glæde og gode minder!