• Forside
  • Nyheder
  • Inspirestay på Skagen Harbour Hotel: kunst, laks og efterårsmagi i Skagen
21 september, 2025 Nyheder

Inspirestay på Skagen Harbour Hotel: kunst, laks og efterårsmagi i Skagen

Skagen Harbour hotel

Når dagene bliver kortere og lyset får en gylden tone, åbner Skagen Harbour Hotel dørene til et helt nyt koncept: Inspirestay.

Her kombineres hyggelige ophold med unikke lokale oplevelser – og første udgave finder sted fra 16.–18. november 2025.

I løbet af to døgn inviteres gæsterne til at opleve Skagens særlige efterårsstemning, krydret med kulinariske glæder, inspirerende kunst og et unikt indblik i fremtidens fødevareproduktion.

Et ophold med oplevelser ud over det sædvanlige

Opholdet starter søndag den 16. november med indkvartering i hotellets lyse og indbydende dobbeltværelser. Om aftenen serveres en lækker 2-retters middag på Skagen Fiskerestaurant, hvor lokale råvarer og maritim stemning går hånd i hånd.

Mandagen begynder med en solid morgenbuffet fyldt med økologiske og lokale specialiteter, inden turen går til Skagen Kunsthus. Her tager ejer Claus Møller imod og åbner dørene til det historiske hus fra 1893, som i dag danner ramme om et moderne kunsthus med internationalt format.

Gæsterne kan her se frem til at opleve værker af blandt andre Jorn, Kirkeby, Tal R, Warhol og Picasso, og besøget afrundes med et glas Crémant i Møllers Have.

Senere på dagen venter en helt anden, men mindst lige så fascinerende oplevelse: en rundvisning hos Skagen Salmon.

Her får gæsterne et sjældent indblik i et banebrydende lakseopdræt på land, drevet af innovation, grøn energi og respekt for havmiljøet.

Oplevelsen kulminerer med en smagsprøve på Skagen Salmons egen laks – frisk, delikat og bæredygtigt produceret.

Efter endnu en overnatning på hotellet rundes opholdet af tirsdag den 18. november med morgenbuffet, inden der er udtjekning senest kl. 11.

Praktisk info

Prisen for hele opholdet starter ved 1.445 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg er 450 kr. pr. nat.

I pakken indgår

  • overnatning
  • morgenbuffet begge dage
  • 2-retters middag på Skagen Fiskerestaurant
  • cykelleje
  • eksklusive rundvisninger samt smagsoplevelser.

Book dit ophold her: skagenharbourhotel.dk

Med Inspirestay sætter Skagen Harbour Hotel fokus på at skabe ophold, der kombinerer kvalitet, nærvær og unikke oplevelser – en rejse ind i både Skagens kultur, natur og fremtid.