Indlæg: Skolepolitik, struktur og økonomi kan meget – men en god skole skabes af mennesker og kultur

Af Jesper Jensen, skoleleder på Brovandeskolen, Lilleskolen i Skagen

Når der præsenteres nye skolepolitiske udspil, lytter jeg som skoleleder naturligt med. Skolen er en af vores vigtigste institutioner, og politiske visioner er med til at forme de rammer, vi arbejder i, uanset om vi taler om folkeskolens omtrent 540.000 elever eller de ca. 120.000 elever, der har valgt en fri grundskole i form af Friskole, Privatskole eller Lilleskole. Senest har tre partier fremlagt hver deres bud på, hvordan vi styrker trivsel, faglighed og fællesskab i folkeskolen, mens et enkelt af partierne beskæftiger sig meget direkte med de 20% af danske børn der går på frie grundskoler.

Forslagene spænder fra flere voksne i undervisningen til mindre klasser i indskolingen og tydeligere rammer omkring ro og faglighed. Alle tre udspil adresserer udfordringer, som mange skoler kender til: uro, mistrivsel, manglende støtte til børn med særlige behov og et inklusionssystem under pres. Fælles for de tre udspil er, at de alle vil skolen det bedste – men på forskellige måder.

Men som leder af en rigtig lilleskole – i begrebets fulde betydning – og ikke reduceret til et tal på 14 elever i en klasse, vil jeg gerne minde om, at struktur og økonomi kun er to dele af skolens virkelighed. Den tredje del – og ofte mest afgørende – er mennesker og kultur. En skole skal ville noget, have noget på hjerte, skal kunne antænde gnisten, som senere bliver til den ild der brænder i vores unge menneskers mod og lyst til livet.

Når lilleskolerne klarer sig så godt, at vores skoleform nu også bruges som politisk brændstof i en skoledebat som løftestang for folkeskolen, skyldes det, at vi har en værdibåret praksis, der er udviklet gennem årtier. Det er en praksis, hvor fællesskabet skabes aktivt, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor eleverne er deltagere i deres egen læring. Det skyldes ikke vores struktur og økonomi.

Jeg mener, de politiske udspil hver især kan bidrage til at forbedre rammerne for de frie grundskoler og folkeskolen. Men uanset hvilken vej man vælger, er det vigtigt at huske, at skolens kvalitet først og fremmest skabes i mødet mellem børn og voksne. Det er her, værdier bliver til handling. Det er her, børn tilegner sig verden og bliver til hele mennesker.

Som skoleleder er jeg glad for, at der er mange politiske muligheder i spil, da det forhåbentligt kan give en nuanceret og god debat og i sidste ende også en bred skoleaftale.

Og det er her, lilleskolerne – i al vores mangfoldighed – har noget vigtigt at minde os om: At en god skole ikke kun bygges af struktur og økonomi, men af mennesker og kultur. Jeg glæder mig til at følge debatten og ikke mindst til at det politiske opmærksomhed på skolerne følges helt til dørs – også når krydset er sat.