
Vi har modtaget følgende indlæg fra en gruppe bekymrede forældre, som frygter for konsekvenserne for oplandets – herunder Skagens børn og unge, hvis Ungehuset i Frederikshavn bliver en realitet:
Der er en politisk drøm om et Ungehus i den største by i kommunen.
Det kommer desværre til at stå på ruinerne af alle de kommunale klubber der står overfor en kraftig reduktion af budget samt fyringer og omplaceringer af medarbejdere med mange års erfaring i klub og børn/ungearbejde.
Gennemføres denne slagtning af klubberne – Må vi se ind i en enorm arbejdsbyrde for de ganske få medarbejdere der er ladt tilbage – med hurtig nedslidning og forringet arbejdsglæde til følge.
Fritidsklubberne i Sæby og Skagen reduceres personalet til 2 der skal lave et tilbud til op til 50 børn. Ingen mulighed for at få en afløser. Der bliver så langt mellem personalet at spørgsmålet må blive” Er der en voksen”. Ved ferie eller sygdom nødsages vi til at lukke klubben – der bliver tale om 40 eller flere lukkedag på at år.
Fritidsklubben Solsikken (for vores handicappede unge) reduceres til 3 medarbejdere og den daglige ledelsesfunktion ophører. Der er behov for mindst 2 medarbejdere på en vagt – grundet de forskelligartede handicap børnene i Solsikken har. Personalet kommer i lighed med Sæby/Skagen under enormt psykisk pres, da der heller ikke her er afsat penge til vikarer
I aftenklubberne vil vi være nødsaget til at reducere åbningsdage -Og være alene på en aftenvagt. Lukket i mange skoleferier – Til skade for børnenes trivsel
Vores håb er at man besinder sig og opretholder de gode tilbud vi har i dag.
Eksempel. Morten Møller alene på vagt med 25 børn og unge i Dybvad aftenklub – med børn fra hele spektret – Er det Frederikshavns Kommunes bud på en godt ungeliv – eller et godt sted at arbejde? – Man er enormt udsat på alene vagter.
Når vi sender dette skriv tænker vi alle at der simpelthen må komme nogle voksne på banen, voksne der kan se hvor stor glæde børnene har af de forskellige tilbud der er den dag i dag.
Hvis vi blot tager Dav og aften klubben i Skagen , som rigtigt mange både børn og unge i dagtimerne og aftentimerne bruger, så er der jo hvert år meldt ud at der bliver reduceret i personalet… det er simpelthen uacceptabelt både for alle vores børn og de voksne som skal passe på dem…
ingen af det fantastiske personale der findes i klubben i Skagen vil kunne være der for op mod 50 børn pr personale, der er simpelthen ikke hænder og tid nok, for ikke at tale om os forældrene som stadig betaler fuld pris uden at vide om vores børn har et fritidstilbud på længere sigt.
Nu må det politiske spil stoppe, det kan simpelthen ikke være børnene der skal stå for skud hver gang kassen er tom på grund af latterlig misbrug af vores skattekroner på andre områder.
Hvis ikke vi passer på vores børn kan vi ende med at få en flok ”skærm børn” eller endnu være nogle ballademagere der ikke har andet at lave end at sidde på kappelborg eller banegården.
hvad vil kommunen så gøre når vi får yderligere problemer med stoffer og alkohol for de unge mennesker?
Det fine ungehus er fór Frederikshavner børn og ikke for vores børn i oplandet. ingen af Skagens unge mennesker tager til Frederikshavn hver eftermiddag eller aften for at være sociale, de finder andre steder og “hænge ud” pga. transporttider og muligheder her af.
Så kære politikere Tænk over hvad I sætter på dagsordenen for Skagens børn og unge, og hvad fremtiden kan bringe.
Mange hilsner fra en flok forældre med børn i både dag- og aftenklubben i Skagen.