• Forside
  • Nyheder
  • Indlæg: Flere kommuner ”aflyser” specialundervisningen i folkeskolen!
02 februar, 2025 Nyheder

Indlæg: Flere kommuner ”aflyser” specialundervisningen i folkeskolen!

Dette er en holdningstilkendegivelse fra skoleleder Jesper Jensen, Brovandeskolen:

Det handler som altid også om penge!

Ifølge en beregning er udgifter til specialundervisning samlet steget fra 11,7 milliarder kroner i 2019 til 13,2 milliarder i 2023, når der er renset for inflation. Specialundervisning udgør knap 27 procent af det beløb, som kommunerne bruger på hele skoleområdet jf. tal fra KL.

Samtidig fattes de fleste kommuner penge og er tvunget ud i hårde prioriteringer for at få de kommunale budgetter til at hænge sammen.

Det medfører at inklusionsdagsordenen er tilbage. De kommuner, der ikke er med i første omgang, vil ganske givet komme til at skrue op for indsatsen over tid.

Mere inklusion er ikke nødvendigvis dårligt

Det begyndte med Salamanca-erklæringen i 1994 – børn med særlige behov har ret til at få en uddannelse som andre børn og unge – og heldigvis for det. I 2012 blev det politisk vedtaget, at minimum 96% af alle børn skulle gå i en almindelig klasse – De resterende 4 procent kunne visiteres til specialundervisningstilbud. Allerede i 2016 droppes målsætningen igen og i dag er der samlet set omkring 4,8 procent der modtager specialundervisning, mens helt op til 7 procent samlet set modtager hele eller dele af specialundervisning – det er altså en del!

Når der tales skole og også inklusion, ser jeg, at det ofte er fag-fagligheden der bliver omdrejningspunktet for samtalen. Vores elever skal lære så meget som muligt, så de kan klare sig godt. Men i mine øjne bør fokus på fællesskabet og generel livsduelighed vægtes højt – det at være en del af et fagligt og socialt fællesskab. Og ja, selvfølgelig skal man lære noget i skolen. Det er en del af skolens formål. Men fællesskab, social trivsel og oplevelsen af at ”slå til som menneske” udgør også et vigtigt fundament for resten af livet. Ligeledes er vejen til faglighed flerstemmig – man kan lære på mange måder og alle lærer forskelligt.

Vi skal altså ville mere end fag og faglighed alene. Specialundervisning, enkeltundervisning eller undervisning i mindre grupper kan være en god ide for at ramme de rette faglige niveauer, men der bør i min optik være et tæt bånd, der er forbundet til de forskelligartede fællesskaber, skolen tilbyder. Alle børn har også brug for og ret til at høre til i et fællesskab – og specialundervisningstilbud må altså ikke blive på bekostning af at blive en del af fællesskabet – i bred forstand. Vi ved også, at børn og unge, der ikke oplever sig som en del af fællesskabet generelt mistrives.

Ifølge Egmont Rapporten (2019) er det lykkelige budskab, at halvdelen af de danske børn er ”meget glade” for at gå i skole og en stor del er ”glade” for det. Nyere tal fra skolebørnsundersøgelsen (2022) peger i samme retning, men viser en stigende mistrivsel hos især piger i 9. Klasse, mens det desværre også kan se ud til at blive en stigende tendens hos drengene. Nogle af disse er børn med særlige behov, men en stor del hører også til den almene gruppe.

Iflg. Egmont Rapporten ser desværre ud til, at omkring skolestarten er mindst hver 10. barn er i mistrivsel – eller kommer i mistrivsel. For de fleste skoleklasser vil det svare til 2-3 elever i klassen.

De tal er efter min mening ganske enkelt uacceptable.

Der peges i rapporten mod tre opmærksomhedspunkter af stor betydning:

  • Vigtigt med tidlig opsporing og indsats før skolestart
  • Vigtigt at børn med lav skoletrivsel får den rette hjælp hurtigt
  • Intet barn skal stå uden for fællesskaberne

Hvad er status så?

De nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der i folkeskolerne samlet set er 4,8 procent af eleverne, der modtager specialundervisning. Heraf går 3,9 procent af eleverne i en specialklasse.

Kun 0,9 procent af eleverne med specialundervisningsbehov  er “enkeltintegreret”  i den almene undervisning i folkeskolen. På de frie grundskoler er hele 3,4 procent af elever med specialundervisningsbehov “enkeltintegreret”. Det vil sige, at de er en del af klassefællesskabet og det faglige fællesskab i vid udstrækning– men med særlig støtte.f. tal fra JP skole monitor samt tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Faktum er, at friskoler og private grundskoler inkluderer langt flere elever med særlige behov i klassefællesskabet end folkeskolerne. Måske fordi frie grundskoler (lilleskoler, friskoler og privatskoler) ikke må have specialklasser, hvorfor alle elever med specialundervisningsbehov integreres i klasserne. det kan også skyldes at f.eks lilleskolerne ofte mindre klasser som en bevidst pædagogisk prioritering, hvilket giver plads og mulighed for at den enkelte elev bliver set. Slutteligt har frie skoler mulighed for at justere, tilpasse og oprette fag og undervisning i en friere ramme end folkeskolen – men indholdsmæssigt skal det selvfølgelig “stå mål med” folkeskolen.

Om det så betyder, at de frie grundskoler gør det bedre, er svært at sige. Men sikkert er det, at vi allerede har store og gode erfaringer med den nye og ændrede inklusionsdagsorden som de kommunale folkeskoler nu kastes ud i – og at vi tror på, at alle har ret til en uddannelse. Når det så er sagt, kan vi ikke undvære specialtilbuddene, som for nogle er den bedste løsning i kortere eller længere perioder.