Ukendte gerningspersoner knuste en rude i en terrassedør og slap afsted med designermøbler fra en villa i Skagen

Der har været indbrud i en villa i Skagen.
Indbruddet er sket i perioden mellem onsdag den 3. juni og i går, søndag den 7. juni.
Ifølge oplysningerne blev en rude i en terrassedør knust, hvorefter gerningspersonerne kunne åbne døren via den indvendige vrider og skaffe sig adgang til villaen.
Fra villaen er der stjålet designerstole og en designerlampe.
Det er endnu uvist, hvem der står bag indbruddet, og om der er tale om gerningspersoner, der bevidst har gået efter designermøbler og værdigenstande.
Indbruddet føjer sig til flere sager i området, hvor designermøbler og lamper har været blandt de stjålne effekter.
Borgere, der har bemærket noget mistænkeligt i området i perioden fra onsdag den 3. juni til søndag den 7. juni, opfordres til at kontakte politiet på 1-1-4.