I går, tirsdag d. 3. Januar var hele 3 sommerhuse i Skagen og Ålbæk udsat for indbrud.
Det første indbrud fandt sted på Alkevej i sommerhusområdet Klitlund nord for Ålbæk kl. 16.21.
Her blev en terassedør brudt op, men intet er meldt stjålet.
Det andet indbrud fandt sted på Havbakken i Gl. Skagen kl. 18.14.
Her er en rude knust i døren for at få adgang til sommerhuset.
Her blev en kogle-lampe stjålet.
Det sidste indbrud fandt sted tilbage på Alkevej kl. 20.18.
Her blev der ligeledes knust en rude alt i mens at der blev stjålet 3 stk 7-stole.
Der var installeret tyverialarmer i alle tre sommerhuse. Dette virkede dog ikke umiddelbart afskrækkende på tyven(e).
Nordjyllands Politi kan ikke med sikkerhed sige at det er de samme gerningsmænd som står bag alle tre indbrud, men man har en klar formodning om at dette er tilfældet.
Har du oplysninger i sagen? – så hører nordjyllands politi som altid gerne fra dig på tlf: 1-1-4.