26 juni, 2024 Det sker

I aften: årets første fællessang ved Vippefyret

Årets første ”Aftensang ved Vippefyret” finder sted i aften, onsdag kl. 21.00 ved Vippefyret.

Yr.no lover 20 grader og 2 m/s vind i aften kl. 21, altså det optimale vejr for en smuk dansk sommeraften.

Programmet er fyldt med gode danske sommersange. Der synges i et leje så alle kan være med, og der uddeles sangblade på pladsen. Det er gratis at deltage, man skal blot møde op, og alle er velkomne, både dem der holder af at synge og dem der hellere vil nyde stemningen.

Det er operasanger og Skagen-ambassadør Jens-Christian Wandt der har taget initiativ til disse sangaftener.

Han synger selv for på sangene, og præsenterer hver enkelt sang med en kort lille historie.

De sange der skal synges i aften er: 

Danmark nu blunder den lyse nat

En yndig og frydefuld sommertid

Du kom med alt det der var dig

Hvergang en sommer igen kommer dragende

Et hav der vugger sig til ro nu

Du som har tændt millioner af stjerner

Erindring – Skagens Nationalsang

Evt. aflysning på grund af meget dårligt vejr, oplyses på arrangementets Facebookgruppe med titlen: Aftensang ved Vippefyret 2024