• Forside
  • Det sker
  • Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Mandag d. 14. oktober
14 oktober, 2024 Det sker

Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Mandag d. 14. oktober

Herunder kommer vi med en guide til hvad i kan opleve i Skagen mandag d. 14. oktober:

Live Bolchekogning i Bolcheriet
kl. 10.00 – 15.30
Hvor: Bolcheriet® – SKAGEN

Kom og oplev magien ved live bolchekogning i Bolcheriet! Se vores dygtige bolchekogere forvandle sukker til håndlavede lækkerier foran øjnene på publikum.

Lav din egen slikkepind – Skagen
kl. 10.00
Hvor: Bolcheriet® – SKAGEN

Kom til Skagen mandag d. 14. oktober kl. 10.00 og vær med til en sjov og kreativ oplevelse! For kun 35 kr. kan du og din familie lave jeres helt egne farverige slikkepinde.

Åbning af Det Eksploderede Tegneværksted
Hvornår: kl. 10.00 – 12.00
Hvor: Skagens Museum

Vi åbner Det Eksploderede Tegneværksted med et brag af en formiddag! Anders Morgenthaler tegner de første streger i salen og har brug for hjælp fra en masse nysgerrige, tegneglade børn, så kom og tegn på væggene på Skagens Museum. Den er god nok, du må gerne.

Læs mere om Det Eksploderede Tegneværksted lige her.

10.00 Dørene åbner
10.30 Åbningstale ved museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen
10.35-12.00 Anders Morgenthaler tegner i Det Eksploderede Tegneværksted sammen med alle de fremmødte

Undervejs byder vi på en forfriskning i sjove farver.

Kom med Bedfordbussen på guidet tur rundt i Skagen
Hvornår: kl. 10.30 ved Maskinrummet eller kl. 10.45 ved Plesners Badehotel
Hvor: Maskinrummet eller Plesners Badehotel
Pris: 100,- for busturen – 150,- for bustur + entre til Maskinrummet

Kom med på en spændende tur rundt i og omkring Skagen i den historiske Bedford bus.

Undervejs kører vi forbi en række af Skagens ikoniske bygninger, vartegn og ikke mindst den livlige havn og den smukke natur.

Leg og pjask i Skagen Svømmehal
Hvornår: kl. 12.00 – 15.00
Hvor: Skagen Kultur- og Fritidscenter

Skagen svømmehal har åbent hver dag i hele efterårsferien og indbyder små som store vandhunde til leg og pjask i den hyggelige svømmehal. Her er der både plads til mere seriøs svømning samt pjask og leg med familien eller vennerne. Glem ikke at prøve en tur i den sjove vandrutschebane og måske et udspring fra hallens vipper? Du kan også boltre dig i varmtvandsbassinet, hvor der ligeledes er et separat lavvandsbassin til de mindste vandhunde, så hele familien kan have en god svømmeoplevelse.

Fra Københavns Børs 
Kl. 15.00
Hvor: Skagens Museum
Gratis for museets gæster

Kom helt tæt på P.S. Krøyers store ”Fra Københavns Børs”.

På en halv time tager en af museets kunstformidlere dig med hele vejen ind i og rundt om det monumentale maleri og alle de fortællinger, det gemmer – både de gamle og den nye.

Aftenakademiet 2.0: Hvad er bæredygtig turisme?
Hvornår: kl. 17.30 – 19.30
Hvor: Skagens Museum
pris: 200 kr. | Medlemspris: 150 kr.

Denne aften stiller vi spørgsmålet: Hvad er bæredygtig turisme?

Det er oplagt at stille spørgsmålet i Skagen, som hver sommer vokser eksplosivt i indbyggertal, når sommergæsterne gør deres indtog – men denne aften er Skagen rammen om debatten og ikke genstand for den. Derimod vil vi diskutere turismen som fænomen og dens konsekvenser for mennesker, natur og økonomi i det hele taget. For det er givende og lærerigt at rejse, men hvordan gør man det på en bæredygtig måde? Findes der bæredygtig turisme? Kom med, diskuter med os og bliv klogere.

Debatten modereres af Anne Sophie Hermansen og publikum inddrages undervejs.

Panelet:
Anders Morgenthaler – tegner, forfatter og klimaaktivist
Carina Ren – turismeforsker og leder af AAU Arctic, Aalborg Universitet
Lars Ramme Nielsen – branchedirektør for Turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv

Hvad er Aftenakademiet 2.0? Aftenakademiet 2.0 er en række talks, hvor vi trækker nutiden ind på museet. Det oprindelige Aftenakademi blev stiftet af P.S. Krøyer i 1883, hvor man mødtes og talte om tidens tendenser, drak noget dejligt og blev klogere.