Herunder kommer vi med en guide til hvad i kan opleve i Skagen Lørdag d. 19. oktober:
Se solopgangen fra toppen af Det Grå Fyr
kl. 07.30 – 08.30
Hvor: Det Grå Fyr
Tilmelding: på mail til metmc@nst.dk senest dagen før klokken 16.00.
Pris: 50 kroner (som betales ved ankomst)- med årskort: Gratis
En tur for de morgenfriske, der vil starte dagen med en fantastisk udsigt og solopgang over Skagerak. Med 210 trin og 46 meter til toppen er Det Grå Fyr det højeste sted i Skagen.
I Skagen står solen op klokken 08.02 den dag, så vi starter opstigningen senest 07.40 for at få hele oplevelsen med. Der er inkluderet en kop kaffe.
Leg og pjask i Skagen Svømmehal
Hvornår: kl. 12.00 – 15.00
Hvor: Skagen Kultur- og Fritidscenter
Skagen svømmehal har åbent hver dag i hele efterårsferien og indbyder små som store vandhunde til leg og pjask i den hyggelige svømmehal. Her er der både plads til mere seriøs svømning samt pjask og leg med familien eller vennerne. Glem ikke at prøve en tur i den sjove vandrutschebane og måske et udspring fra hallens vipper? Du kan også boltre dig i varmtvandsbassinet, hvor der ligeledes er et separat lavvandsbassin til de mindste vandhunde, så hele familien kan have en god svømmeoplevelse.
Live Bolchekogning i Bolcheriet
kl. 10.00 – 15.30
Hvor: Bolcheriet® – SKAGEN
Kom og oplev magien ved live bolchekogning i Bolcheriet! Se vores dygtige bolchekogere forvandle sukker til håndlavede lækkerier foran øjnene på publikum.
Efterårssysler på Kystmuseet Skagen
Hvornår: kl. 11.00 – 14.00
Hvor: Kystmuseet Skagen
Kig ind i vores hyggelige kreaværksted på Kystmuseet Skagen, hvor vi har planlagt nogle forskellige efterårssysler for børn i efterårsferien.
Introduktion til skagensmalerne
Kl. 14.00
Hvor: Skagens Museum
Gratis for museets gæster
Hvem var skagensmalerne? Hvorfor kom de til Skagen, og hvad inspirerede dem?
Få en spændende introduktion til en af Danmarks mest berømte kunstnerkolonier, som opstod i den lille, nordjyske by i anden halvdel af 1800-tallet. Du bliver blandt andet klogere på, hvorfor denne særlige kunstnerkoloni kunne skabe kunstværker, der den dag i dag fascinerer, forundrer, begejstrer og berører, på kunstnernes arbejde, deres forhold til hinanden og ikke mindst på tidens kunstneriske strømninger.
Fra Københavns Børs
Kl. 15.00
Hvor: Skagens Museum
Gratis for museets gæster
Kom helt tæt på P.S. Krøyers store ”Fra Københavns Børs”.
På en halv time tager en af museets kunstformidlere dig med hele vejen ind i og rundt om det monumentale maleri og alle de fortællinger, det gemmer – både de gamle og den nye.
Livemusik: Anne Møller
Hvornår: kl. 15.00
Hvor: Jakobs Café & Bar
Denne eftermiddag kan du glæde dig til en eftermiddagskoncert med den lokale singer-songwriter Anne Møller. Hendes blide vokal og melodiske sange skaber en afslappet stemning, hvor publikum kan nyde hendes originale musik samt et udvalg af kendte covernumre. Det er den perfekte anledning til at trække sig tilbage fra efterårskulden og nyde en varm musikoplevelse.
Livemusik: Nicki Jack All Stars
Hvornår: kl. 15.00 – 18.00
Hvor: Skagen Bryghus
Bliv rusket igennem af de fedeste Pop & Rock n’ Roll-numre.
Livemusik m. Becker
kl. 20.30 – 23.00
Hvor: Skagen Fiskerestaurant
Fredag og lørdag d. 18.-19. oktober kl. 20.00 – kommer igen d. 08.+09 november
John Becker gæster endnu engang Skagen Fiskerestaurant.
Book bord – fri entré