• Forside
  • Det sker
  • Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Lørdag d. 12. oktober
12 October, 2024 Det sker

Hvad skal vi lave i Skagen i efterårsferien? – Lørdag d. 12. oktober

Herunder kommer vi med en guide til hvad i kan opleve i Skagen Lørdag d. 12. oktober:

Leg og pjask i Skagen Svømmehal
Hvornår: kl. 10.00 – 13.00
Hvor: Skagen Kultur- og Fritidscenter

Skagen svømmehal har åbent hver dag i hele efterårsferien og indbyder små som store vandhunde til leg og pjask i den hyggelige svømmehal. Her er der både plads til mere seriøs svømning samt pjask og leg med familien eller vennerne. Glem ikke at prøve en tur i den sjove vandrutschebane og måske et udspring fra hallens vipper? Du kan også boltre dig i varmtvandsbassinet, hvor der ligeledes er et separat lavvandsbassin til de mindste vandhunde, så hele familien kan have en god svømmeoplevelse.

Kom med Bedfordbussen på guidet tur rundt i Skagen
Hvornår: kl. 10.30 ved Maskinrummet eller kl. 10.45 ved Plesners Badehotel
Hvor: Maskinrummet eller Plesners Badehotel
Pris: 100,- for busturen – 150,- for bustur + entre til Maskinrummet

Kom med på en spændende tur rundt i og omkring Skagen i den historiske Bedford bus.

Undervejs kører vi forbi en række af Skagens ikoniske bygninger, vartegn og ikke mindst den livlige havn og den smukke natur.

Græskarværksted – lav din egen græskarlygte
Kl. 11.00 – 14.00
Hvor: Viggo Hansens Plads (overfor Superbrugsen)

Skagen Handel inviterer alle børn til at komme ned i byen og lave jeres helt egen græskarlygte så i er max klar til en (u)hyggelig halloween. Det er helt gratis og spejderne står klar med de græskar i lange baner, værktøj til at forvandle de hele græskar til lygter, samt til at hjælpe og vejlede børnene.

Introduktion til skagensmalerne
Kl. 14.00
Hvor: Skagens Museum
Gratis for museets gæster

Hvem var skagensmalerne? Hvorfor kom de til Skagen, og hvad inspirerede dem?

Få en spændende introduktion til en af Danmarks mest berømte kunstnerkolonier, som opstod i den lille, nordjyske by i anden halvdel af 1800-tallet. Du bliver blandt andet klogere på, hvorfor denne særlige kunstnerkoloni kunne skabe kunstværker, der den dag i dag fascinerer, forundrer, begejstrer og berører, på kunstnernes arbejde, deres forhold til hinanden og ikke mindst på tidens kunstneriske strømninger.

Fra Københavns Børs 
Kl. 15.00
Hvor: Skagens Museum
Gratis for museets gæster

Kom helt tæt på P.S. Krøyers store ”Fra Københavns Børs”.

På en halv time tager en af museets kunstformidlere dig med hele vejen ind i og rundt om det monumentale maleri og alle de fortællinger, det gemmer – både de gamle og den nye.

Livemusik: Judy Glosted
Hvornår: kl. 15.00
Hvor: Jakobs Café & Bar

Denne eftermiddag kan du opleve den talentfulde sangerinde Judy Glosted.

Judy er bl.a. kendt som den syngende sprechstallmeister hos Cirkus Benneweis, og så er hun den nuværende sangerinde i dansktopbandet Fede Finn & Funny Boyz.

Hendes optræden byder på et bredt repertoire som alt i alt er det perfekte soundtrack til en festlig eftermiddag.

Livemusik: STRAIGHT
Hvornår: kl. 15.00 – 18.00
Hvor: Skagen Bryghus

Her får du nye og gamle rock- og pop-hits fra 1970erne og til i dag – i versioner, der er tro mod de originale numre og en lyd, der ligger tæt op ad de oprindelige indspilninger.

Livemusik m. Michael Trier Duo
kl. 20.30 – 23.00
Hvor: Skagen Fiskerestaurant

Musiker Michael Trier har gjort det til sit varemærke at levere intense og intime koncerter med en helt særlig energi i rummet, hvor musikken er i centrum -helt uden filter.
Så hvis du er til John Mayer, U2, Springsteen, Oasis, Helmig og gamle 80’er numre eller Tobias Rahim, så går du bestemt ikke helt galt i byen. Fri entré – book bord +45 9844 3544