• Forside
  • Nyheder
  • Hotel Strandly udvalgt blandt Nordens og Baltikums bedste hoteller
13 april, 2026 Nyheder

Hotel Strandly udvalgt blandt Nordens og Baltikums bedste hoteller

Hotel Strandly i Skagen er blevet udvalgt til den første udgave af Falstaff Nordic Hotel Guide, hvor mere end 1000 hoteller på tværs af Norden og de baltiske lande er blevet vurderet.

Falstaff er et af Europas mest anerkendte medier inden for mad, vin og rejser og har i mere end fire årtier haft fokus på kvalitet og oplevelser i særligt de tysktalende lande. Med lanceringen af den nordiske hotelguide udvider mediet nu sit fokusområde.

Hos Hotel Strandly vækker udvælgelsen stor glæde.

“Det føles både stort og en smule uvirkeligt at være med i den allerførste nordiske hotelguide fra Falstaff. Det er en anerkendelse, vi er enormt stolte af.”

– udtaler Thomas Andreasen.

Ifølge hotellet er udvælgelsen et resultat af et vedvarende fokus på gæsteoplevelsen.

“Det her er ikke bare en nominering. Det er en anerkendelse af den oplevelse, vi hver eneste dag gør os umage for at skabe.”

– lyder det.

Hotellet fremhæver samtidig gæsterne som en væsentlig del af anerkendelsen.

“Vores gæster er en stor del af det her. Deres opbakning og tillid betyder alt for os, og vi er meget taknemmelige.”

Hotel Strandly ser udvælgelsen som en motivation til fortsat at udvikle hotellets niveau.